Melodi: Under den hvide bro
Hvor er det nemt at være glad,
hvis altså at man vil,
men er du bare ligeglad,
går glæden bare til.
Det kræver, at du samler dig,
og slikker det solskin, du ser,
og ikke går og ærgrer dig,
for du er så køn når du ler.
Glæd dig så tit du kan,
ud over al forstand,
glæd dig til hverdag, glæd dig til fest,
glæd dig til alting, så får du det bedst.
Hvorfor bekymre sig, smil til dit kontrafej,
glæd dig til alting af stort og af småt,
glæd dig og ha´det godt.
Lidt saftigt græs, en næbbet fugl,
den første morgensol,
en flæskesteg når det er jul,
en guitars smukke stol.
Det smil du selv kan kalde frem,
et barn der vil tage din hånd,
et knus af én, når du går hjem,
det knytter for evigt et bånd.
Glæd dig så tit du kan,
ud over al forstand,
glæd dig til hverdag, glæd dig til fest,
glæd dig til alting, så får du det bedst.
Hvorfor bekymre sig, smil til dit kontrafej,
glæd dig til alting af stort og af småt,
glæd dig og ha´det godt.
Et dækket bord med venner, og
en lur når man er træt,
en film, en sang, et skuespil,
et sjældent velskabt bræt.
En sval og diset morgenstund,
det er da det dejligste syn.
En sten der bar´er glat og rund,
en smilende aften i by´n.
Glæd dig så tit du kan,
ud over al forstand,
glæd dig til hverdag, glæd dig til fest,
glæd dig til alting, så får du det bedst.
Hvorfor bekymre sig, smil til dit kontrafej,
glæd dig til alting af stort og af småt,
glæd dig og ha´det godt.
En sætning man har skrevet selv,
der har en tanke gemt,
En rislen fra et kildevand,
en bog man havde glemt.
En tordenbyge fyldt med vand,
der svaler en lummerhed dag,
en cykeltur så lang du kan,
et blafrende dannebrogsflag.
Glæd dig så tit du kan,
ud over al forstand,
glæd dig til hverdag, glæd dig til fest,
glæd dig til alting, så får du det bedst.
Hvorfor bekymre sig, smil til dit kontrafej,
glæd dig til alting af stort og af småt,
glæd dig og ha´det godt.
EN LILLE POSITIV.