Melodi: Jeg elsker den grønne den vaklende rønne
Der findes i verden så mange slags piger
de tykke og tynde og store og små
og nogle er sure, og andre de smiler,
og mandfolk kan ikke la pigerne gå.
Amerikas piger er en farvelade
med afbleget hårtop og rødmalet tå,
og foran og bagpå er pigerne flade,
men mandfolk kan ikke la pigerne gå.
I Japan og Kina er pigerne gule,
og øjnene sidder på tværs og på skrå,
i kærtegn der er de så fæle og fule,
men mandfolk kan ikke la pigerne gå.
I Afrika pigerne alle er sorte,
de har hængemave, og de tygger skrå,
i kærtegn der bliver man bange og borte,
men mandfolk kan ikke la pigerne gå.
I Grønland der pigerne går i skindbukser,
det er så besværligt et kærtegn at få,
de lugter af hvalfedt, af harsk tran de dufter,
men mandfolk kan ikke la pigerne gå.
I Danmark er pigerne slet ikke sådan,
for der er de fine og søde og små
vi bliver så skøre her i pergamåtten,
og så kan vi ikke la pigerne gå.
Vi mandfolk kan ikke få fred for de piger,
de er der med krogen, og vi hænger på
og så blir vi gifte og konen så siger,
nu skal du, din laban: la pigerne gå.
Og nogle blir tamme og hænger med hodet,
og så må en bajer de hellere få,
men når de nu sådan har tabt hele modet,
ja, så kan de sagtens la pigerne gå.
Men vi flotte fyre at elskov jo gløde,
til ærter og flæsk har vi kærlighed Å
når blot I er flinke og rare og søde,
så skal andre piger vi nok lade gå.
For kvinden vi alle jo ligger på maven,
vi bøjer vor nakke for hende vi har,
og det blir vi ved med til vi går i graven,
og derfor skal kvinden nu ha et HURRA.