LYSABILD-sangen

Print Friendly, PDF & Email

Melodi:  Jeg plukker fløjlsgræs

Det sted du bor – er en by på landet
en alsisk perle – med ø-kultur.
Med åbne marker – og tæt ved vandet.
Med gamle gårde – i fri natur.
Som tusind’ andre – en lille flække
med skole, kirke og landevej
med typehuse bag grønne hække.
Dog er Lysabild speciel for dig.

Det sted du bor – har et sagn, der siger,
hvordan din by fik det navn, den har.
En mand gik ensom på vej og stier,
for pestens død drev ham hjemmefra.
Og i en abild han så en lygte
der førte ham til en piges favn.
Han fandt det liv, som han gik og søgte.
Han gav Lysabild det sjældne navn.

Det sted du bor – har en atmosfære.
Parcelhushaver og landsbyro.
Og skal man bo her så må man lære,
at begge dele skal kunne gro!
Klip hækken ned – før den lukker vejen
til fællesskabet og landsbyliv!
Gå ud og bland dig! Tag del i legen!
Lysabild er både tag og giv!

Det sted du bor – har natur og charme
en årstidsskiften fra barsk til blid.
Nyd Østersøen i sommervarme.
Gå tur til Ryvang en vinter hvid.
Du finder stof nok til eftertanker
på slentretur til et nøddehegn.
Slap af langs Grønfortens brombærranker.
Jo, det er smukt på Lysabilds egn.

Det sted du bor – har jo traditioner,
her er foreninger for enhver.
Teater – sport – eller diskussioner?
Mød andre men’sker – med andet værd.
En by skal leve – og ikke blive
en trist og stivnende soveby.
Tag aktivt del – hold dig selv i live.
Så vi bevarer Lysabilds ry.

Det sted du bor – er en del af verden
på verdenskortet en lille streg.
Men du har valgt den – og derfor er den
en del af livet – en del af dig!
Her skal du vokse – her skal du være!
For det er herfra din verden går!
Ret blikket udad – og tag ved lære,,
Og gi’ Lysabild – så den består.

Se også

Jubilæum Melodi:  Jubi jæ jæ jubi jubi jæ Indrøm blot, at dit humør har fået et skår, nu i dag hvor du har rundet zz år. For så er
WOLFGANG OLAJSEN Art: opslag Emne: gøremål JEG HAR NETOP MODTAGET DERES OPHIDSEDE BREV, ANGÅENDE DET BELØB JEG SKYLDER DEM. I BREVET PÅSTÅR DE, AT DE MEGET NEMT KUNNE PÅFØRE MIG
Velbekomme Melodi:  I skoven skulle være gilde Vi ønsker velbekomme nu skal vi slappe a’ for festen er ej omme, vi mer os hygge ska’! for vi er optimister
Farmors fødselsdag Melodi:  Hos mor der hjemme i Kerteminde 1 Samlet alle er til fest og Farmor her nu vi hylder. Svært det er for hver en gæst at tro
Lidt om piger Melodi:  Jeg elsker den grønne den vaklende rønne Der findes i verden så mange slags piger de tykke og tynde og store og små og nogle er sure,
SERENADE TIL ? FRA? Melodi:  Moar jeg skal tisse SERENADE TIL KENT FRA HELLE PÅ BRYLLUPSDAGEN DEN 15.10.05 Mel.: Moar, jeg ska´- t…. Hør nu lille Kent, du er nu i min
Vi lever livet på denne ... Melodi:  Den gamle skærslippers forårssang Vi lever livet på denne klode og møder sorger- og holder fest. Vi gør det onde – vi gør det gode – vi
Alle gode råd til konfir... Kære X, Du trådte ind i min og mors verden på den sidste sommer dag i 1991. d. ….. Den dag blev du i hvert fald født,
Vend 2 flasker Rekvister: 2 tomme ølflasker Sværhedsgrad: 1 Hold med en hånd de 2 ølflasker med bunden mod hinanden, den anden hånd på ryggen. Nu skal man med en
Ved min konfirmation Melodi:  Pjerrot og månen I er inviteret her til fest i dag. Jeg er konfirmeret, ganske som jeg sa’. Vi har vær’t i kirke men nu er I

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *