Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
Min dag er kommet, så’n li, så stille
-nu skal jeg hyldes, nu har jeg fest.
I ord og gerning er jeg ej lille
ja- ofte synes jeg, jeg er bedst:
— for – jeg er høvding, jeg hedder XX
og på mit skjold er der ingen plet.
– Har jeg mon fejl? Nej, jeg tror det næppe.
Et faktum er – jeg har altid ret.—
Når venner mødes, er det kotume,
man får lidt føde- en enkel bid.
Lidt glas og flasker kommer til syne,
og værten hyldes, skønt det ta’r tid:
for – jeg er høvding, jeg hedder Xx
og på mit skjold er der ingen plet.
– Har jeg mon fejl? Nej, jeg tror det næppe.
Et faktum er – jeg har altid ret.—
Men uanset mine små metoder,
jeg ganske smart hængte stadig på.
På Amager var der jo mange damer,
det gik skam fint – blot de husked’ på:
At – jeg er høvding og hedder XX
og på mit skjold er der ingen plet.
– Har jeg mon fejl? Nej, jeg tror det næppe.
Et faktum er – jeg har altid ret.—
En slægt som min – ganske uden lige,
den må, for samfundets skyld – bestå.
Jeg søgte – lidt- og fandt snart en pige,
det var ej svært, hendes “ja” at få:
—For – jeg er høvding, jeg hedder XX
og på mit skjold er der ingen plet.
– Har jeg mon fejl? Nej, jeg tror det næppe.
Et faktum er – jeg har altid ret.—
Her var jeg heldig – det må jeg sige,
af hele hjertet jeg takke vil.
I Friedel fandt jeg en dejlig pige,
den bedste makker i livets spil:
–Hun blev min høvding, hun tæmmed XX
og af mit tøj ta’r hun hver en plet.
– Har hun mon fejl? Nej, jeg tror det næppe.
Husk – hvad jeg gør det er altid ret.—
(Skulle ovenstående vers virke en smule ude af stilen –
er det absolut tilsigtet.- red.).
Men kære venner – det skal I vide,
(og her må jeg slå mit øje ned)-
I er samlet her, for jeg kan jer lide,
og så fordi I tog gaver med:
—For – jeg er høvding, jeg hedder XX
og i min hals er så tør en plet.
– Hvis I vil skåle, så skal I vide
at når I hylder mig så gør I ret.—