På 18 ÅRS Fødselsdagen

Print Friendly, PDF & Email

Melodi:  Bamses fødselsdag

Nu skal du ha’ et alvorsord – fordi du fylder atten,
det kan jo være, at du tror – om os, vi ikke kan den
kunst at lave hyldestvers,
det har også voldt kommers.
Hør nu efter, hvad her står
om dine atten år!

Det første var du fredelig – det andet mere vågen,
det tredie langtfra kedelig – nu åbnede du lågen
ud til livet lidt på klem.
Ved de fire og de fem
var du i din barndomsvår
og langt fra atten år.

Ved seks var dagen fyldt med leg – ved syv blev det alvorligt,
nu var det skoletid for dig – og ganske uvilkårligt
følte du, du voksed’ lidt,
tog et meget voldsomt skridt
henimod den fremtid, hvor
du fyldte atten år.

fra otte og til fjorten blev – du fyldt med megen viden,
en mængde numre du bedrev – og lærte fler med tiden.
Ved de femten vidste du
meget meget mer end nu.
Tiden ubønhørligt går
hen mod de atten år.

Ved seksten gik du sværmetur – og holdt i hånd med glæde,
de skønne drømme om amour – var ganske småt til stede.
Ved de sytten kom du nær
grunden til, vi samles her.
Nu omsider klokken slår.
Nu er du atten år!

Det tog præcis den tid, det sku’
for dig at blive myndig.
Vi regner fortsat med, at du
kan blive mere’ kyndig.
Vi vil ønske, du må ha’
alle tiders fødselsda’.
Et hurra vi foreslår
for dine atten år! !

Se også

Hist hvor vejen slår et ... Melodi:  Hist hvor vejen slår en bugt Hist hvor vejen slår et sving ligger der en beverding Ruderne er ganske små snapsene er ligeså katten står og krummer
Så er vi atter samlet ig... Melodi:  I skoven skulle være gilde Så er vi atter samlet igen i festligt lag, og den gang så er det altså din store dag. Nu er du
Så er jeg end’lig ... Melodi:  Jubi jæ jæ jubi jubi jæ Så er jeg end’lig blevet konfirmand, det er både sjovt og vældig int’ressant. :: Her i -BYNAVN- vi nu fester, og
TIL MOR OG FAR OG TIL DEM... En takketale til min ‘skønne’ mor Tak mor, fordi du har givet mig omsorg og kærlighed. Tak fordi du altid har været der for mig, når jeg
Henrik’s Tak til Melodi:  Det er hammer hammer fedt Den første tak er stor for den er til min mor hun jo mig har givet et dejligt hjem for livet mange
Polterabend afhentningssa... Melodi:  Den evig glade kobbersmed Velkommen si’r vi til os selv her i dit lille bo du havde vel troet du tidligt sku’ til ro men inden fælden
Skull gammel venskab rent... Melodi:  Skuld gammel venskab rent forgå Skull gammel venskab, rent forgå, det tror vi ej man ser, at alle vore venner kom, se hvor sødt de til os
Nu skal der rigigt holdes... Melodi:  En sømand har sin enegang Melodi : En sømand har sin enegang. Nu skal der rigtigt holdes fest, det er en herlig sag, og her er XX
Gom til sin brud Heidi’s & Johnny’s Bryllup d. 21-08-2004 Kære Heidi Kære Birte & Ove Kære alle sammen. Tak for at i ville deltage i Heidi’s og mit bryllup Jeg
Venner her i lystigt lag Melodi:  Jeg en gård mig bygge vil Venner her i lystigt lag samlet er til fest i dag. Vi vil alle gerne feste, men den her bli’r af

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *