Kære sølversvend, Svend, og Kære sølverbrise, Inge-Lise.

Sidste gang i inviterede til party
der kom vi med et indslag, der var lidt uartig.
Ja nogen syntes måske, det oven i købet var lidt grov
vi tror nok at Inge-Lise, hun blev lidt flov.
For Inge-Lise var nøgen, ja, et kort stykke tid
og Svend sad bagved, og ku’ ikke se en skid.
At gøre jeres selskab, har altid været rart
det, det så er endt med, har ikke altid været for smart.
Hos jer er der hygge, og man føler sig velkommen
og som et ekstra plus, noget godt mad til vommen.
Når svend fortæller historier, ka’ man godt føle sig beæret
der er altid sidste nyt fra Oksbøl, ja, og så militæret.
Vi ved at i er aktive, og knokler som en hest
hvem ved, er vi heldige, at se jer til jeres egen fest.
Men nok om det, vi skal videre med dagen
i skal blot vide, at jeres venskab er sagen.
Som personer er i herlige, vi ka’ li’ jeres jargon
derfor kommer der nu en lille ting, pakket ind i en ballon.

Indlægget Kære Svend & Inge-lise blev vist første gang den festsange.dk.

Digt i anledning af vores sølvbryllup d 24-11-2004

Kære Bente en tale sku du ha, og den så lang som gæsterne ku ta´
Men det er vel tilladt at fortryde, i stedet et rim jeg kan tilbyde.

Hvad man med søde ord ka´sige, skal man på en dag som denne ej fortie.

Da vi mødes, var det kærlighed ved første beostær, den lød som der var en hær.

25 år er nu gået, meget har vi nået.

Huse bygges, vi fik børn det lykkes.

Af metrielle ting, vi mangler ik´ en pind.

Jeg ka´bli´temmelig sur, så bare du går en tur,
for du ved at i mine tanker, har din kærlighed et anker.

Når det så bliver sommer, og ferien kommer,
vi på camping i syden drager, se bjergene, hvor højt de rager.

Hvad er der på den anden side, vi må det vide.
Italien er så skøn, har du du hørt min bøn?

Tuneller bores, broer bygges, vi må der ned, det skal lykkes.

Men verden er á lave, den er ej en gave.
Tårne falder. jeg på dig kalder.

Moderne verden du i skår, men vores kærlighed den består.
er vi mon fra en verden af i går?

Jeg har ikke til dig friet, det du heller aldrig har fortiet.

Jeg ringede til dig og spurgte,om giftes turdé,
du svarede ” joo deet” ka´ vi godt, og så var det jo hot.

Du i kirken ville ha os viet, men det har jeg nu aldrig giet.
For i mit univers er der ingen gud eller fanden, kun den kærlighed som vi gir´ hinanden.

Tjener vil du en rose bringe, pas nu på, ellers for dine øre det vil ringe.

nu blir´det svært, men jeg har dig jo kært,
Bente jeg elsker dig min skat. å nu går det alligevel gladt.

Som sagt har aldrig til dig friet, trods efter det du har altid higet.

Så det jeg nu vil gøre, bliv siddende, jeg vil blodt dig røre.

Kære Bente vil du ha´ mig i resten af vores dage, så bliver børnene og jeg så glade.

Indlægget Sølvgormen til sølvbruden blev vist første gang den festsange.dk.

Kære Anette venner og familie

Det er en fornøjelse at se så mange fra familien og vennerne samlet her i dag,for at fejre vores dag anledningen kender vi,det er straks vanskeligere for mig at forstå at der er gået så lang tid,fra vore bryllup til nu.
Når vi tænker tilbage på de 25 år som er gået vælter minderne frem,de fleste af dem gode og lærerige.

Det bedste bevis for at årerne er gået er børnene,de er blevet store og har som i ved svært ved at frigøre sig ,da de jo har det godt her ved mor og far.
Lad det da også være sagt så klart som det kan siges at børnene så afgjort har været den bedste oplevelse vi har haft i vores tilværelse.” men nu syntes jeg snart det er på tide at de flyver fra reden”.

Når Anette og jeg samligner os med andre ægtepar er det jo gået os godt, ”men som jeg siger jyden er stærk og sej”vi har altid forsøgt at indrette vores tilværelse på en fornuftig facon,men skæbnen kan være lunefuld og det går ikke altid som man har regnet med,vi havde jo regnet med at skulle blive gamle sammen i Nyboder,men sådan skulle det ikke gå,venner og familie har altid udgjort hjørnestenen i vores liv og de har altid være der når vi mest har haft brug for dem og det håber jeg at i vil blive ved med.

Men nu til min kære Anette som jeg på en dejlig dag som denne naturligvis rette størstedelen af min opmærksomhed mod,og som altid har været centrum for vores lille familie,trofast har hun altid stået ved min side alle disse år og tålmodigt set til når tingene ikke altid har gået hurtigt nok ”nu tænker jeg på feks.hus og have” men Anette har forstået at skabe en behagelig atmosfære i dette lille gule hus hvor jeg og især børnene elsker at opholde sig især op til spisetid.
For børnene har du været opofrende mor og jeg ved at du bliver populær hos kommende børnebørn.
Jeg takker dig af hele mit hjerte over du er denne dejlige kvinde,og jeg håber at vi bliver gamle og grå sammen

Indlægget talen til sølvbruden blev vist første gang den festsange.dk.

Kære sølvbrudepar!
For nylig fortalte jeg en af mine meget unge bekendte, at jeg snart skulle
til fest for et par, der havde holdt ud sammen i et kvart århundrede.
Hans reaktion var at han nærmest deltagende spurgte: “Hvordan ta’r de det?”

Tidligere var det jo noget nær en selvfølgelighed at et ægteskab varede
tiden ud og det gav naturligvis en lang række sølvbrylluper.
I dag er dette at kunne se tilbage på 25 års uafbrudt ægteskab lige ved at
være noget af en sensation.

Nå, jeg kunne berolige vedkommende med at I ta’r det ovenud pænt og
velfornøjet, og hvorfor skulle I ikke også det – jeres liv har jo formet
sig som et rigtigt eventyr! Prøv bare at høre her:

Der var engang en prins; han boede i et kongerige, der var ganske lille,
men det var da altid stort nok til at gifte sig på, og gifte sig det ville
han.

Nu var det rigtignok noget kækt af ham, at han turde sige til kejserens
datter: “Vil du ha’ mig?” men det turde han nok, for hans navn var vidt og
bredt berømt; thi der var hundrede prinsesser, som ville have sagt tak til.

Nu skal I bare høre:
Engang ville nabokongen holde et bal, som i alt sin pragt skulle holdes på
kroen. Til det blev alle prinser og prinsesser indbudt. Da dagen oprandt
kom de alle fra nær og fjern. Men da prinsen så hvor smuk prinsessen var
bød han hende straks op til dans.

De dansede hele aftenen, men da klokken slog tolv ville hun ikke blive
længere. Så førte han hende ud til kareten og hun kørte væk så fornemt, som
hun var kommet.

Men prinsen kunne ikke glemme den smukke prinsesse og allerede den næste
dag tog han kareten ind til kejserens slot. Men prinsen havde hørt hvordan
kejseren værnede om sin datter, så for at han ikke skulle opdage noget
parkerede han kareten et stykke fra kejserens slot og sneg sig ubemærket
ind til prinsessens gemak. Her hyggede de sig ubemærket til langt ud på
aftenen, hvorefter prinsen sneg sig ud og tog kareten hjem.

Sådan gik det i mange dage indtil kejseren en dag så prinsen snige sig ind
til prinsessen for morgenen efter sendte kejseren sin anden datter ned til
prinsessens gemak for at befale dem til morgenmad. Prinsen og prinsessen
rystede for hvad kejseren nu ville gøre thi kejserens iltre temperament var
kendt vidt omkring.

Men da prinsen bekendte sine gode hensigter indså kejseren at prinsen var
et godt parti for prinsessen. Det varede da heller ikke længe før prinsen
bad om prinsessens hånd og kort tid efter var der bryllup i det lille
kejserrige.

Medgiften var ikke stor og prinsen selv var i lære ved den lokale skrædder,
hvilket ikke gav guld nok til det slot de begge ønskede sig. Derfor måtte
det nye par i starten nøjes med at leje en enkelt fløj i et udlejningsslot.
Snart var de dog heldige at finde et andet udlejningsslot, hvor de kunne
leje en fløj med tilhørende altan.

Der udbrød nu krig og prinsen måtte drage afsted til slagmarken. Det var en
hård tid for prinsessen, der måtte arbejde hårdt for bare at få det daglige
brød.

Efter mange måneder vendte prinsen hjem fra krigen og fik tjeneste ved en
stor skrædder og det varede ikke længe før de fik guld nok til at købe et
lille slot – Rosenborg.

Til slottet hørte en lille have, hvor der lå en stor kampesten. Kampestenen
fyldte for meget i haven og alle tidligere ejere af slottet havde også
forgæves prøvet at fjerne kampestenen. Men prinsen og kejseren besluttede
sig for at var der nogen der kunne fjerne stenen – så måtte det være dem.
Snart begyndte stenen da også at rokke sig og pludselig, som ved et
trylleslag, gav stenen sig og begyndte at rulle ned ad bakken og skæbnen
ville at retningen den tog var direkte mod slottet. Heldet var dog med dem
idet den landede i vandgraven – få meter fra slottet.

Tiden gik og det tog ikke mange år før prinsessen skulle føde en datter.
Nogenlunde på samme tid fik prinsen nyt arbejde ved en stor skrædder i
kongeriget Viborg og for det ekstra guld de nu tjente byggede de Løgstrup
Slot.

Prinsen og prinsessen havde lært at være sparsom, så da slotsparken skulle
anlægges tog de kareten ud i skoven og hentede der de planter de skulle
bruge. Parken blev flot plantet til men der må have hvilet en forbandelse
over slottet for få dage efter var alle planter i parken visnet og døde.

Det gik hverken værre eller bedre and at prinsessen igen skulle have barn.
Og igen fik prinsen nyt arbejde nemlig ved en stor skrædder i kongeriget
Randers.
De købte Mellerup Slot og kort tid efter fødte prinsessen en søn.

De levede lykkeligt lige – indtil prinsen igen fik nyt arbejde. Denne gang
skulle han selv bestyre et skrædderi i det lille kongerige Bjerringbro.
Prinsen fik meget guld for sit arbejde og nu kunne de endelig bygge sig det
drømmeslot de altid havde ønsket sig. Prinsessen sagde stop for flere
flytterier og siden da har de levet lykkeligt på det store slot.

Vi kan vist roligt fastslå at I har fået en masse ud af tilværelsen. Ikke
alene har i opbygget en dejlig familie – I har også forstået indimellem at
leve livet. Ikke mindst efter at børnene er blevet store, hvor I udover at
tage på rejser til både syd og øst bla.a. også har erhvervet jer et dejligt
sommerhus i Frankrig.

Selvfølgelig har tilværelsen ikke været uden sorger – jeg kan bare nævne de
utallige gange Hans har været løbet tør for benzin i “kareten” eller alle
de gange Sonja har måttet indkassere endnu et nederlag over Hans i
kortspil.

Det er også interessant på denne dag at iagttage, hvordan I er blevet
stærkt hyldet af mange uden for familiens kreds. Det viser hvordan I gennem
årene har haft forbindelser på et meget bredt felt. Det har utvivlsomt også
været medvirkende til de ind imellem lange ventetider på at komme i
“audiens” ved jer.

Lad mig nu slutte af med at bede jer allesammen om at rejse jer og udtrykke
ønsket om at eventyret kan slutte med at prinsen og prinsessen lever
lykkeligt til deres dages ende.

Indlægget Svogers tale til sølvbrudepar blev vist første gang den festsange.dk.

Lad os starte med at gøre det meget klart at jeres kærlighed er opbygget udelukkende omkring mig…se dette lyder fra min side uendelig selvhøjtideligt, men det er faktisk sandheden!
Det er sandheden fordi jeg er skabt af jer…jeg er en del af den kærlighed i fandt hos hinanden, en del af den kærlighed der i den grad stadig eksisterer i dag. Den kærlighed i har til hinanden og I LÆGGER IKKE SKJUL PÅ DEN…den har givet mig en fantastisk mindeværdig barndom fyldt med tryghed og varme…det vil jeg takke jer for!
Jeg siger det sjældent, så jeg håber i hører efter JEG ELSKER JER HØJT selvom jeg ikke altid viser det!
Jeg er stolte af mine forældre og det I har sammen og jeg ønsker jer al lykke fra nu af og til evig tid….Hip hip hurraaaaaaa

Indlægget Talen til dine forældre på sølvbryllupsdagen blev vist første gang den festsange.dk.

Til denne tale skal der bruges 2 roser.

Jeg synes at jeg er nød til at stille mig op og sige nogle ord på en dag som denne, for denne dag betyder utrolig meget for mig, min søster og ikke mindst for mine forældre! For præcies 25 år siden stod min smukke mor i sin smukke kjole ved alteret og gav sit Ja til den mand som blev min dejlige far og ligeså gjorde min far til den kvinde der blev min dejlige mor! Jeg kan ikke forestille mig et liv uden jer, og det er jo klart for så var jeg jo aldrig blevet født! Når jeg kigger på jer bliver jeg fyldt med glæde og håb, glæde fordi jeg elsker at se to mennesker som elsker hinanden så dybt og har levet med hinanden i 25 år og agter at leve videre med hinanden, og håb, fordi jeg en dag selv håber at jeg kan få et lige så lykkeligt et liv som I har og at jeg vil elske min partner så højt som I elsker hinanden! Her til sidst vil jeg give jer to rød rose… de symbolisere jeres kærlighed til hinanden og min kærlighed til jer! (giver roserne). og så vil jer be jer alle om at rejse jer og råbe 25 store HURRA for mine elskede forældre, som jeg ved at alle her holder af!

Far og Mor længe leve!
Hurra, Hurra, Hurra Hurra Hurra osv.

Og så synes jeg også at I skal klappe en lille smule af mig, for jeg synes virkelig at jeg har været modig!

Indlægget Til mine DEJLIGE forældre! blev vist første gang den festsange.dk.