Melodi: Vift stolt på Kodans bølge
Als-sangen.
Mel.: Vift stolt på Kodans bølge
Af Østerhavets vove en ø sig hæver skønt,
bekranset stolt med skove bevokset mildt med grønt.
Så sagte bølgen gynger og luller den i ro,
og raske børneklynger ved stranden leger fro.
Den ø er som en have: hver kornmark er et bed,
de bønder flittigt grave og lægge kornet ned.
Og om den have lukker, et hegn af nøddetræ,
– dér drenge går og plukker sig lommen fuld i læ.
Løvtætte linde brede sig over bondens tag;
her svalen har sin rede og kvidrer nat og dag.
Og mellem træets grene der titter æbler ud,
rødmossede og pæne som bondens unge brud.
Det er så sødt at drømme i denne haves skød,
hvor lune vinde strømme, hvor rosen dufter rød.
– Småfugle bor i skoven, småblomster står i eng,
velsignelse bag ploven; og rask er mø og dreng.
Den ø jeg kan ej glemme, jeg stedse skuer den;
thi der, der har jeg hjemme, did går min længsel hen.
Jeg elsker den så såre; var verden mig til fals,
om frit jeg måtte kåre, Jeg valgte mig et Als.