Melodi: Pigerne fra Småland
I nitten fem og fyrre,
dengang Danmark var besat,
og førend vi fik TV
-og en masse andet pjat
Da hygged’ man sig hjemme
– Hvad skulle folk dog linde på?
I kærlighed og mørke
– blev der skabt en masse små.
Det er dem fra fem og fyrre
– inflationens børneflok
En sidste trøst i nøden
– før alverden gik amok!
De er Danmarks stolte årgang
– de er seje, de er kry
og det er dem, der har sat
præg på både land og by.
Da de skulle gå i skole,
sku’ de gå flere mil,
de pusted’ nok, men hilste
altid læreren med et smil.
De lærte kongerækken,
salmebogen ku’ de li’.
fra frikvarterets fedtemadder
– fik de energi.
Det er dem fra fem og fyrre
– folkeskolens store håb
Bag W.C.- dørens tremmer
fik de deres folkedåb.
De er Danmarks stolte
årgang osv.
Så blev de konfirmeret,
deres hormoner stod i flor,
med håret fuld af bryllcreme
og formaninger fra mor.
De dansed’ kind mod kind til
Papa Bue og Tommy Steel,
så tog de cyklen frem
– for farmand havde ingen bil.
Det er dem fra fem og fyrre
– De drak gin og lime i smug.
Og en enkelt pakke Kings ku’ nå,
så alle fik et sug.
De er Danmarks stolte
årgang osv.
Så blev de alle gift
(en del fordi de skulle have små)
anstændigt kirkebryllup
holdt de – som man bør og må.
På afbetaling købte de
et teaktræsmøblement,
og mælkemanden bragte deres
“sød” med klokkeklang.
Det er dem fra fem og fyrre
– De fik børn hus og bil.
Fra den gamle øse vinked’ de
med store glade smil.
De er Danmarks stolte
årgang osv.
Nu har de lidt plads i solen
– deres hjem har fået stil.
Lidt mere kunst på væggen
– samt en ny og bedre bil.
En hygge-gæstemiddag,
hvor de ta’r den lidt med ro,
og til culotten drikker de
en tør og god bordeaux.
Det er dem fra fem og fyrre
– De er kommet godt på vej!
Myoser og lidt stress går de
dog rundt og henter sig.
De er Danmarks stolte
årgang osv.
Om femten år så er de
sikkert alle på pension,
og gi’r deres job til unge folk,
som stadig ejer troen.
På plejehjemmet må der
stuves fler’ i samme rum,
de håber, der er penge nok
til deres otium.
Det er dem fra fem og fyrre
– Morgensnapsens muntre folk.
Så ta’r de et hjerterfri og
svinger deres stok.
De er Danmarks stolte årgang
– de er seje, de er kry
og det er dem, der har sat sit
præg på både land og by.