Melodi: I en kælder sort som kul
Kære venner’ hør nu her
Jeres talegaver,
er vist ikke meget værd
er i faldt i staver.
Med en tale håbed` jeg
at I ville glæde mig.
Da I ej det gjorde
ta´r jeg selv til orde.
Jeg er XX se på mig
jeg er noget særligt,
seksti år – man tror det ej,
er det ikke herligt.
I må tro mig på mit ord,
tiden sætter ingen spor
jeg har nemlig snydt den
ligner en på sytten.
Jeg blev født i firetyve
jeg var sød og buttet,
alle folk der på mig så
sa´ hvor er han nuttet.
Jeg var køn og jeg var klog,
lærte snart det danske sprog
blev fra jeg var lille
pryd for min familie.
Aldrig er jeg sur og trist,
jeg har hjertevarme,
jeg har også altid vidst,
jeg er fuld af charme.
Alle men’sker glæder sig
blot de får et glimt af mig,
det er mig belejlig,
at jeg er så dejlig.
Når jeg mine gæster ser,
tykke eller tynde,
er der godt nok ingen her,
der som jeg er kønne.
Men jeg syn,s det er en fejl
at her ikke er et spejl,
så jeg selv ku´ frydes,
skønhed skal jo nydes.
Nu må sangen være slut
den ku’ vare længe
til en lille pullimut
kan vi nu vist trænge.
Jeg nar vin i læssevis
hentet hjem til købmandspris.
Jeg skal – længe leve
jeg skal – 1ænge leve.
SKÅL.