Site icon festsange.dk

Konfirmand fra søskende

Melodi:  Jeg har min hest jeg har min lasso

1. Du kære lillesøster
tillykke med i dag.
Du kære storesøster
tillykke med i dag.
Nu har de ”slemme” brødre ordet,
så læg nu gaflen ned på bordet,
og syng en sang vores søster
hun er slet ikke nogen kryster.

2. Da du var ganske lille,
var jeg så stolt af dig.
Som storebror jeg ville,
jo hjælpe dig på vej.
Jeg passed´ på dig glad og gerne
for den gang var det sagens kerne.
Men nu er du jo blevet større,
nu skal jeg ikke rumpen tørre!

3. Så blev du storesøster
til lille bitte mig.
Du gav mig tit en trøster,
hvis jeg fik slået mig.
Jeg blev jo nusset, passet, plejet,
du brugte gerne babygrejet.
Nu er jeg også blevet større
og rumpen skal du ikke tørre!!

4. Vi bygged´ mange huler
i skovens mange træer.
Vi ”boede” blandt ugler,
en krage og en stær.
Vi gik i ”skole”, du bestemte,
det nytted´ ikke at vi glemte,
at læse lektierne til timen,
så fik vi ører i maskinen.

5. Vi ville hel´re spille
en fodboldkamp med dig;
Du sagde ”Ih du milde”
”en søster ønsker jeg!!”
”I drenge er nu særlig slemme
når ikke selv jeg må bestemme!”
Og lillebror blev til en ”dame”
med sminke, set i en reklame.

6. Men kære storesøster,
jeg blev slet ikke flov.
Og kære storesøster,
det hele var for sjov.
Nu vil vi slutte med at råbe
et højt hurra, og vi vil håbe,
at du får medvind her i livet.
Vor bedste søster, – det er givet!!

Exit mobile version