Site icon festsange.dk

Louises Barnedåb

Melodi:  Jeg er havren

Her vi sidder ved det runde bord.
Lad os synge højt i samlet kor.
Barnedåb er da en festlig sag.
Og den fejrer vi jo just i dag.

Festens midtpunkt er en dejlig tøs.
Det var godt, spiralen den sad løs.
Ellers var der gået mange år,
førend vuggen stod, hvor den nu står.

Stor var glæden hos din mor og far.
Og hos din familie, som du har,
da du pluds’lig ville være til.
Og du endnu blot var ganske lill’.

Da du længe havde været på vej,
blev du født med nogen hurlumhej.
”Kejserbarn” så fornemt er du født.
Og med kærlighed du straks blev mødt.

Du fik meldt din ankomst ganske smart.
Lige til ferien. Det var ganske rart.
Barselsorlov – også til din far.
Skrap til bad og ble han hurtigt var.

Du har fået navne – tre i alt.
Louise er du længe blevet kaldt.
Lykke er dit andet nye navn.
Gid, det også bliver det af gavn.

Nu jeg slutte vil med denne sang,
inden den går hen og blir’ for lang.
Lad os rejse os og sige skål.
Ønske at Louise når sit mål.

Exit mobile version