Site icon festsange.dk

Når sneen kommer væltende

Melodi:  Sneflokke kommer vrimlende

1.
Når sneen kommer væltende
når bageren står æltende
når hjerterne blir’ smeltende
ved tankerne om sul.
Når rundt om om i butikkerne
man rigtigt er på stikkerne
og lænser os for brikkerne
så stunder det mod Jul.

2.
Når der er gran i stuerne
og nisserødt på huerne
og hektisk rødt på fruerne
i neonlysets skær.
Når højtidsfuldt pastorerne
står frem i kirkekorene
og giver los af ordene
-ja, så er Julen nær.

3.
Nu sidder vi ved dugene
og fylder bravt i bugene
mens næserne blir’ luende
af sprut og gås og gris.
Og stegene og pølserne
samt snapserne og øl’serne
får hurtigt blus på føl’serne
på ægte kristen vis.

4.
Igennem juledagene
kalorie-overslagene
og natronpulversmagende
man vralter trungt af sted.
Den meste tid småsovende
man bøvser tyst i krogene
og linder lidt for bovene
for der skal mere ned!

5.
Det knager i korsetterne
og alle Grand Massetterne
blir’ rullet ned ad sweaterne
i lange seje tag.
Og ballerne blir’ hængende
hver bukserem forlængende
og fjedrene i sengene
er sprunget med et brag!

6.
Til sidst så drysser nålene
man når til bunds i skålene
og kvæler juleskrålene
– men noget hænger ved.
For blisterne og bumserne
og delle-hænge-numserne
samt kæmpe kuglevomserne
kan man bli’ af med det?

Exit mobile version