Melodi: Når de lyse lærker synger over Danmark
NORDRUP er det bedste sted på jorden,
en skøn natur og tæt på Giesegård;
dette sted som ligger næsten midt i Norden;
historiens vingesus berørt man får.
NORDRUPØSTER KIRKE midt i byen ligger,
dens klokker kalder solen op og ned.
PRÆSTEGÅRDEN samlingsstedet ganske sikker.
For Vilhelm Andersen hans fødested.
Og FORSAMLINGSHUSET skabt til liv og glæde,
foreningslivet blomstrer gang på gang,
ved familiefester mange tit til stede,
det er kulturhus valgsted hus af rang.
På NORDBAKKESKOLEN børn sig der udfolder,
de får en viden, indsigt, horisont,
dette grundlag gennem hele livet holder,
så man kan klare godt en daglig dont.
NORDRUPHALLEN idræt, gymnastik med mere,
i SPEJDERHUSET herlig fritidsliv,
og på RØNNEVANG de ældre ta´r affære,
med kortspil, banko, snak et godt aktiv.
Industri med DANTERN her er BØRNEHAVE,
samt CUTISAN og her er blomstersalg,
PLANTESKOLE LANDBRUG der er nok at lave,
udviklingen stortrives kolossal.
Langs med veje gamle – nye huse rækker
.
i haverne står blomsterne i flor;
efter jul man ser de første vintergækker,
snart fugletrækket bli´r et jubelkor.
Når man vender næsen hjem fra fjerne egne,
når vi har været væk en tid herfra,
så et vink et hej! man møder alle vegne.
Så bli´r man glad man er fra Nordrup a´.
Hanna Dalsgaard , Mulstrup 2001.