Melodi: Katinka katinka
En strandet amerikansk julenisse
har med flaskepost
sendt os dette gribende digt:
Man bliver så kunstig,
når Julen er nær,
det gør så mærkværdigt
herinde.
I hjertet og brystet og
alt dette her,
når jorden bli’r hvid under linde.
Hvad er det, som har til
og fremkalde magt
det barnlige sind,
som altider har lagt
derinde, men lunge har
skrantet??
Som sagt, det er Julen og kan det!!
Når julen sig nærmer,
så bliver man fuld
af barnlig forventning og glæde.
Om aftningen klipper man
engler af guld,
og så er der stemning til
stede!!
De prægtigste ark af farvet papir
på bordet dem breder, oh,
det er en svi’r
Om fader spændt børnene vrimler,
imens han dem klipper i
strimler.
Og Søster har strikket i
længere tid
på mystiske hemmeligheder,
og lillebror laver hver
aften med flid
og iver, så næsten han sveder,
en gådefuld gave,
men hvem det er til,
det siger han ikke,
det vise sig vil.
mod gaverne børnene længes,
indtil de på træet skal hænges.
Og børnene drager på
opdagningstugt
bag sofaen og kakkelovne,
og moder udbreder den
lifligste duft
fra køkkenets religioner.
Den lille Viola skal
vise sig stor,
hun vrider de lækreste
klejner for mor,
som puttes forsigtigt i gryden
og koges med sprutten
og syden!!
Om aftningen kommer,
og lyset bli’r tændt,
vi sidder os alle ved bordet,
og ænderne, onkel og
tante har sendt,
serveres, og far tager ordet.
Tag for jer af stegen,
gå på med humør,
den værksomste tak og den
bedste humør
vi onkel og tante jo viser,
når med appetit vi dem Spiser!
Og bordet bliver opspist,
og børnene spændt,
det dejligste øjeblik venter,
da træet i potten bli’r
hentet og tændt,
behungen med flotte
presenter.
Og så sidder far
gramafonen i gang.
Af fuldeste halse vi
synger den sang
om Julen, der varer
til Paaske.
Oh, er det ej
stemningsfuldt måske?!?