Site icon festsange.dk

Sølvstænk 2 (5 vers)

Print Friendly, PDF & Email

Melodi:  Ræven er ude med halen så lang

Sølvstænk Mel: Ræven er ude med halen så lang
– eller Det drømmende vand

Nu skinner solen på sølvbrudeparret
Flaget er oppe, de venter lidt spændt
Hvad er vel lykke? – de har måske svaret
I deres øjne er lysene tændt

Et par tilfredse og livsglade værter
siger velkommen, og frydes derved
Vel er der plads til os i deres hjerter
mens natten sænker sig, solen går ned

Brusende, stormfulde var vi som unge
Livet var langt, ingen ende man så
I horisonten var skyerne tunge
men de var meget langt væk, i det blå

Så på et tidspunkt forstyrres det hele
Hvor skal vi hen? – hvad er meningen med?
Alt er så stort, man bli’r nødt til dele
To finder sammen og standser et sted

Livet begynder nu rigtigt at ligne
og vi skal vise alt, hvad vi formår
Verdens problemer, dem gør man til sine
Er vi mon rede? – men tiden den går

Så efterhånden vil kravene stige
Vi følger med, gør det bedste vi tør
Livet er hårdt, men er skønt uden lige
Alt som forandres, bli’r aldrig som før

Hverdagens brikker med solskin og skygge
chancer og fælder, der kommer og går
Livet det krydres med flaksende lykke
Vi tæller timer, mens dage bli’r år

Glemt er det afsavn, vi valgte at lide
Tusindfold kom det tilbage igen
Der skrives tæt på den vigtigste side
Målet kan anes, og vi når derhen

Jobbet bestået! – men intet er omme
Vi er de unge, som vi én gang var
Stærkere, ser vi, at stuerne tomme
Råber på udlængsel, frihed og svar

Så er det tid til den vigtigste prøve
Klarer vi den, bliver sølvet til mer’
Livet er nu, ingen tid til at tøve
Tro på hinanden, hvad end der så sker

Poeten

Exit mobile version