Site icon festsange.dk

Tak

Melodi:  I en kælder sort som kul

TAK.

Far og mor de sagde at
jeg sku´ holde tale,
men så sagde jeg at de,
måtte være gale.
Jeg vil vær´ så stiv af skræk
at jeg ej ka´ sig´ et kvæk,
derfor er nedskrevet
disse vers nu blevet.

Tak til alle jer, der kom
for at hilse på mig,
også alle jer der, som
ej i kirken så mig –
jeg har hørt af far og mor,
jeg var flottest i dét kor,
det har de forstand på,
det kan i lige ban´ på. (normalt bander jeg ikke, når jeg lige har været i kirke, men det skal jo rime).

Tak for alle gaver som
jeg af jer har fået,
det er overvældende,
som mig er overgået –
ja, jeg mangler tillægsord.
Tag nu for jer af mit bord,
glem nu jeres senge
og bliv her rigtig længe.

Exit mobile version