Melodi: Den lille Ole
Oh, skønne kvinder og møer hulde,
imens I sidder så yndigt fulde
af skælmeri og humør på rad,
vi synge vil til jer pris et kvad.
Af sprogets blomster til jer vi
plukker:
I minder mest os af alt om krukker
med kostbar salve og andet rart,
så fuld af ynde, så bly og sart.
Jer skønhed tit os med glæde
fyldte,
ja, jeres kinder er li’sorn sylte-
tøj på tallerkenen, hvid og rund,
som kirsebær jeres søde mund.
Jer buste er som en sveskeblomme,
og jeres talje er som en tromme-
stik, tynd og yndig og slank og
fin,
indsvøbt i silke og musselin.
Dog skønnest er jeres øjne klare,
vidunderligt er at se den bare
og hvide hals bag et silkebrus,
koket omslynget af hårets brus.
Du er som Venus, ja, den fra Milo,
jeg regner mindst med et hundred’
kilo-
meter jeg løb for at tækkes dig,
din skønhed ganske beruser mig.
Ja, ofte burde du på os skænde,
i stedet viser du os en ende-
løs og en sjælden tålmodighed,
hav tak for al overbærenhed.
Så, alle mænner, rejs jer på
tælling
og råb hurra for din søde
“kælling”,
og lov nu hende, det er forbi
for denne gang med vort rimeri.