Melodi: I en kælder sort som kul, eller: Højt fra træets grønne top.
1. Vi er samlet her til fest,
for at fejre dagen.
Anders, du er hædersgæst,
det er bare sagen.
Her i Brovst på denne dag
hejste byen deres flag
Du blev konfirmeret,
fin og velfriseret!
2. Først i juni blev du født,
var så ganske lille.
Straks du smilede så sødt,
når vi lidt dig kilde.
Du var nok en vågen gut;
men en rigtig lille snut,
selv om hele natten,
gik med pjank og pjatten.
3. Grøn kasket fra bedstefar
fik du på i skole.
En berømthed snart du var,
derpå kan du stole.
Rikke blev en smule flov
over, at vi gav dig lov.
Alle kendte Anders,
ja helt ned til Randers!
4. Du var ikke særlig stor,
da du kunne læse
underteksters frække ord,
– du på finhed blæse.
Gæsterne blev underholdt.
Når du med en stemme stolt,
læste op fra skærmen,
grinte hele sværmen.
5. Du i skolen er en ørn,
kan det hele klare.
Lektierne, – nå ja for sør´n,
det kan aldrig vare,
Slåskamp røg du i en gang;
men den blev nu ikke lang.
Det var ikke lykken,
at få snavs på ryggen!
6. Du er meget glad for sport
mange ting du dyrker.
Fodbold det kan være hårdt
badminton det styrker.
Du som målmandspige tør,
det som andre drenge gør.
Ingen mål der bydes,
pigen kan ej snydes!!
7. Sportens stjerner kender du
ikke særlig nøje.
Bedre kommer der i hu
præsidenters døje.
Du er Rikkes opslagsværk,
du er nemlig rigtig stærk
ud i verdens sager,
– ingen sig beklager.
8. Du har dannet egen klub,
kaldet Cola-klanen.
Formand Anders, har sat skub
i det stads til ganen.
Eftermiddagshygge det
er jo til at holde te´.
Klanen fylder stuen,
næsten hele ugen.
9. MC-klubbens Egholm-tur
nyder vi hver sommer.
Det er nemlig no´et, der dur,
det dig vel bekommer.
Fredagstræf det må vi til,
selv om vi må køre bil!
Cyklen må kun køre
med to MC-skøre
10. Guitarspil og rock-musik
rammer vores øre.
Det er din musik-butik,
kan vi sagtens høre.
Stiller glad og gerne op,
til lidt rock og rul og pop.
tonerne skal prøves,
hver en dag, der øves.
11. Øller må der købes først
før til bal I farter
I vil slukke jeres tørst,
inden ballet starter.
Six-pack deles mellem jer,
det var cirka to til hver.
Fik I tømmermænder,
du og dine venner?
12. Sangen vi nu slutte vil,
selv om der var mere.
Ønske HELD og LYKKE til,
vi vil gratulere.
Anders´ skål vi drikke ska´
og så råbe højt HURRA.
Her er ingen kvaler,
mor og far betaler!