Site icon festsange.dk

Til konfirmandinden

Melodi:  Moar jeg skal tisse

1. Vi er alle samlet her til dejlig fest
Vor Natasha hyldes skal, hun er jo hædersgæst
Vi det næppe fatter – det er faktisk svært
Tænke sig at du i dag er konfirmert´
Du har altid vær’t en dejlig pi’
Derfor vi med kærlighed til dig vil gerne si’
Stort tillykke, her på denne dag
Verdens bedste fremtids ønsker skal du ha’
2. Da du første gang for os blev præsenter’t
Vore drømme om niece straks ble’ re’-liser’t
For du var en skønhed og vi straks det så
Smukkere niece ku’ vi ikke få
For du har jo helt din egen stil
Kærlighed og trylleri med pige smil
Du kan sprede glæde her og der
Aldrig svigter dit humør når vi er nær
3. Dine evner rækker vidt det har vi set
Super børnepasser – ja det er jo ofte sket
Fætter og kusiner – ja – de elsker dig,
De kan regne med at du har tid til leg.
Kreativ og fingernem du er
klipperi og julepynt – ja det er meget værd
flittig også – med aviser går,
du med flere længder alle piger slår.
4. Sådan er jo livet barndomstiden går
Andre glæder andre interesser du så får
Du kan danse spansk med svaj og ægte glød
Skønne brune øjne sydens smukke lød
Alle bejlerne i kø vil stå
Spar på dine kys ja giv dem kun til få
Foran dig du hele livet har
og i dag du hul på voksenlivet ta’r
5. Kære søde Tasha vi til slut vil si’
Håber du må få et liv i kærlig harmoni
Stol på dine sanser – hold den røde tråd
Nyd hver time og hver dag før den er gå’ed
Nu vi alle rejser os for dig
Endnu et tillykke skal du have med på vej
Og vi fat om glasset alle ta’r
Råber alle højt i kor HURRA! – HURRA!

Exit mobile version