Melodi: Man kan vel ikke gøre for at man har charme
Tænk! Sikke dog en hyldest, vi to, vi har fået!
Jeg er helt overvældet lifrem ganske flov!
For, når jeg husker på de år, som nu er gået,
syns jeg, min indsats kun var li til husbehov.
Antagligt burde jeg ha ydet noget mere!
Du kunne lifrem gi mig mindreværdskompleks.
Men, du bar over, med det lidt jeg ku præstere,
skønt af og til måske jeg var en værre heks!
Du er en super-mand! Du overgår dem alle!
Du kan det hele, li fra A til Z og ø.
Tænk! At den store lykke i mit lod sku falde,
at du forhindred jeg en dag blev pebermø!
Din maskuline charme, som du smukt bevarer,
har altid, kære! gjort dig meget attraktiv.
Trods det, ku du enhver skærmydsel roligt klare.
Hvor er jeg glad for, du er manden i mit liv!
At blive sur og vranten, ligner dig slet ikke!
Du er langmodig med mig! Ja, og ved du hvad:
Jeg tror, at du ku nøjs med kildevand at drikke,
og leved uden vrøvl på bare dåsemad.
Du er så veloplagt snart hvert minut på dagen,
er hjælpsom, sød, galant og passende viril.
Men, du forstår mig også helt! Ja, det er sagen!
når jeg er træt og død i sværen som en sild!
Rødstrømpegriller dem besidder jeg skam ikke!
Hvad skal jeg med dem, når jeg har en mand som dig?
Mig er det nok, at kunne se i dine blikke,
hvor glad du stadig er, fordi du valgte mig!
Min tak for femogtyve år jeg her vil gi dig!
Du burde ha medaille for at holde ud!
Der var jo egntlig meget mer, jeg ville si dig.
Men TAK FOR ALT! du kære! Fra din egen brud!