Site icon festsange.dk

Ude på det store, stille ocean

Print Friendly, PDF & Email

Melodi:  Når jeg får en lille

Ude på det store, stille ocean
rasede om en lille ø en frygtelig orkan
midt i brændingsbrækket lå en mand og stred
Han var meget red, hans skiv var gået ned.
Havet tog et livtag med vor ven
og bølgerne de viste tænder, – Manden bed igen
vendte bare skråen og sa’: Pyt
det ka’ da aldrig skade, at man prøver noget nyt.

Da en bølge skyllede ham på stranden op,
kom en yndig pige og froterede hans krop.
Manden blev i rollen pænt som druknet mus,
han fik kunstigt åndedræt og dunk i sin kardus.
Tøsen slæbte byttet med sig hjem,
og manden ja han agered svag med gluggerne på klem.
Hvorfor sku’ han også vær’ forknyt?
Det kan da aldrig skade, at man prøver noget nyt.

Hvis I tror det endte i en ren idyl,
vil jeg blot fortælle, at der blev et værre hyl
Øen, – den var øde, det er rigtig nok,
men for nylig drevet var i land en pigeflok.
Seks små piger på et revnet dæk.
De var på vej til Frisco, da ‘9Astoria” sprang læk.
Kun i nattøj og med skræmt gemyt,
men alle sammen opsat på at prøve noget nyt.

Indtil Manden viste sig i paradis,
havde alt skam været bare tøsesjov og fidus,
men da faderen var en flot og kraftig gut,
blev der snart ballade, freden var kaput.
Tøsene de sloges dagen lang,
delte øretæver ud helt uden stand og rang.
Manden så til og slugte spyt,
det hele var for ham så pokkers, pokkers nyt.

Exit mobile version