Melodi: Poul sine høns
Uro og ufred har præget vor verden,
dog skal vi virke men ikke for had.
Næh vi skal vælge en fredelig færden,
forløbig vendt mod den dejlige mad.
Samvær har
jo stadigvæk charme,
vær lidt rar
og lun med lidt varme,
sig blot lidt stille og uden at larme:
Dig kan jeg li, vil du være en ven .
Den form for tiltale kan du benytte,
hvis du vil vinde af venner en flok.
Hvis blot vi alle vil tænke og lytte,
sikrer vi verden ej helt går amok.
Snakken går
nogn hvisker og tisker,
andre spår
og enkelte smisker,
men jeg vil lunes, hvis bare du hvisker:
Dig kan jeg li, vil du være en ven .
Venskab bør være lidt mere end fraser,
helst bør det være den kunst at forstå,
men hvis en dag jeg er gnaven og raser,
skal du fornuftigvis lade mig gå.
Når igen
jeg livsmodet finder
ved du ven
at båndene binder.
Frit kan du sige, mens trængslerne svinder:
Dig kan jeg li, vil du være min ven.
Blandt gode venner vi altid vil være,
klar til at række en hjælpende hånd.
Klar til at værne og støtte med ære,
klar til at handle i fællesskabs ånd.
Her og der
hvor hjælp man tilbyder,
men især
den håndsrækning fryder,
som frit blir givet, imedens det lyder:
Dig kan jeg li, vil du være en ven .
Når vi i dag har den tildelte ære
at have plads ved det festlige bord,
vil vi med vennerne tæt på og nære
drikke en skål for de herlige ord.
Men dog først
når alle er bænket,
og til tørst
i glasset er skænket,
da skal vi skåle til hele konventet
Dig kan jeg li, vil du være en ven