Melodi: Jeg elsker den grønne den vaklende rønne
Det er så besværligt at ‘holde en tale
når munden jeg åbner blir’ tungen for lang
og altid der mangler båd’ hoved og hale
så nu vil jeg prøve at skrive en sang.
I ved jeg kan være lidt sur og besværlig
men så sku’ I vide hvordan det står til
jeg er fra naturen så sød og kærlig
når bar’ jeg får lov til at gøre hvad jeg vil.
Menne begge de gamle er sure og gale
de blander sig altid i det der er mit
jeg gider snrt ikke høre dem tale
– de taler for meget og tænker for lidt.
Hver morgen så frisk jeg mig reder og vasker
humøret er højt – ,em så pludselig jeg hør’:
– sid rigtigt på stolen og ih hvor du smaker
det indrer mig meget at de tør.
Jeg elsker at ordne i skuffer og gemmer
at rede min seng – og hvor er det dog skønt
at støvsuge huset – det aldrig jeg glemmer
det er nu desværreen drøm jeg har drømt.
Jeg takker Jer begge med tårer i øjet
I har været flinke og hjulpet mig tit
beklager så bare at når jeg har løjet
. forståelsen manglede af og til lidt.
Og alle i gæster en TAK skal i have
for alle de gave i gav mig i dag
på mandag til byen jeg sikkert vil tage
og bytte det hele til det jeg vil ha’
Lidt alvor tilsidst der nu også skal være
jeg takker nu alle fra fjern og nær
og hvis der er mere, I nu vil mig lære
vær sikker – jeg bliver slet ikke ikke spor tvær (!)
Nu sangen skal slutte, min tid er beskåret
for far er så tørstig og mor er så flov
de sider og kniber min begge i låret
-jeg synes nu ellers vi har det så sjovt