Site icon festsange.dk

Vores betragtninger om jer gæster !!!

Melodi:  Jubi jæ jæ jubi jubi jæ

Det er grusomt, når man sådan holder fest,
og man kommer til at se på hver en gæst,
for hver eneste der kommer, koster os jo tomme lommer
førend han får skrutten fyldt – det sultne bæst.

Det er klart – det meget fristende kan vær’,
men der skal dog ikke nævnes navne her,
folk har sparet deres penge – og har sikkert sultet længe
eftersom de propper i sig – hver især.

Vi ku’ se det straks, da gæsterne de kom,
det var nemlig med en slap og sulten vom,
deres maveskind vil knage, når fra festen hjem de tage,
rub og stub de åd af, hvad der blev sendt om.

Kik nu lige lidt på dem på venstre fløj,
deres appetit var usædvanlig høj,
deres snak er bare snøvlen – de er proppet li’ til drøvlen,
de kan hverken ræbe eller sige bøvs.

Der – for neden – sidder en tre-fire mænd,
helt fantastisk da, som de kan gå i spænd,
det var som de til livs ku’ sætte kunne fem-og.-tyve mætte,
og vi tror bestemt, det rager dem en pind.

Fire damer – ja, kanske at der er fem,
det ser ud, som om de rigtig vrider dem,
de har sikkert trommesyge, hvem vil dem mave stryge
med en visk af halm – ja, hvem vil stryge dem?

Dem på højre fløj – se lige lidt på dem,
de kan næsten ikke røre mer’ et lem,
og vi tror at osse – næsten – de ku’ tænke sig, at resten
fik de med i tasken, når de drager hjem..

Se nu ham den brede fyr, som sidder der,
hvad mon der i grunden med den stakkel sker,
hvis et bid han tager mere, vil han sikkert eksplodere,
ingenting han hverken hører eller ser.

Og han si’r til mutter: ”Dette her ej går,
Med en regning stor snart vores købmand står”
Skal vi alle leve længe, koster det jo mange penge,
Men der skal dog være til en kaffetår!

Exit mobile version