Rekvister: Tændstikker
Sværhedsgrad: 1
Alle gæster får hver en tændstik. Svovlet brækkes af, hvorefter tændstikken placeres på højkant mellem tænderne. Den første gæst siger “min mor er syg” – sidemanden svarer “hvad fejler hun da” – når den første gæst har sagt hvad “mor’en” fejler er det sidemandens tur til at sige “min mor er syg” og ny side mand spørger “hvad fejler hun” – kunsten er så at huske alt hvad hun fejler og gentage hele remsen inden man selv tilføjer en ny og frygtelig sygdom. Prøv at sige åreknuder med en tændstik på højkant mellem tænderne !!!
