Site icon festsange.dk

Camillas tale

Print Friendly, PDF & Email

Først og fremmest vil jeg sige tak til alle jer, fordi I ville komme, og fejre min store dag sammen med mig. – det betyder meget!
Jeg håber I nyder maden og stemningen ligeså meget som jeg gør.
– Nu er taler jo ikke lige min stærke side, men jeg vil nu prøve så godt jeg kan

Først vil jeg sige tak til Jesper og Line, for alle de gode stunder vi har haft sammen. Vi har både grint og grædt sammen 
Det kan godt være vi ikke altid er lige gode venner og råber af hinanden, men vi bliver altid gode venner igen.
Det kan godt være jeg blev rigtig sur på dig, Jesper, da du læste min tale, i de 2 minutter jeg var væk. Men jeg er rigtig glad for at du ikke fortale noget om den til mor og far  tak for det.
Jeg elsker jer.

Unge i dag har mange forskellige grunde for, hvorfor de vil konfirmeres. Jeg vil tro, de fleste gør det for festen og gavernes skyld.
Men det er ikke derfor jeg valgte at blive konfirmeret. Jeg gjorde det for at bekræfte min dåb.
Det kan da godt være jeg ikke ligefrem har jublet hver mandag og søndag morgen, når jeg skulle til præst.
Men i dag er jeg lykkelig for at jeg valgte at blive konfirmeret, ellers ville jeg ikke have kunnet opleve denne fest – omgivet af dem jeg holder af

.. Og så til mor og far:
Tusinde tak for alle de gode tider vi har haft sammen.
I er der altid for mig og hjælper mig når jeg har brug for det. I støtter mig altid og det betyder rigtig meget.
Med jer kan jeg snakke om stort set alting, selvom det ikke altid jeg gør det omkring klassen ..
Men sommetider tænker jeg ikke over at I vil vide sådan noget, det er jo bare snak og hverdag for mig 
– Jeg vil gerne sige tak for jeres interesse omkring mine lektier og skolegang. I hjælper mig altid hvis der er noget jeg ikke kan finde ud af, selvom mor er stået af med hensyn til mit tysk
– Det kan godt være vi ikke har været helt enige omkring forberedelserne omkring min konfirmation, for jeg ville have noget, mens I ville have noget andet. Men jeg syntes da vi fandt en løsning, hvor vi alle var tilfredse.
– Så jeg vil også sige tak for denne fantastiske fest og alt det I har gjort for at gøre denne dag uforglemmelig. Det er den helt sikkert blevet!

Exit mobile version