Melodi: Den førsta gång jeg så dig
Den første gang jeg så den,
det var en sommerdag
om formidda’n, hvor solen lyste klart.
Der stod en fyr på stranden, der skulle klæ’ sig a’
på vagt, at ikke nogen så lidt bart.
der kom en vind så sagtelig –
og i mit hjertes håben –
mit ønske var, et vindpust
smøg sig under badekåben.
Den første gang jeg så den,
det var en sommerdag.
da pustet kom, og kåben den stod åben!
Den anden gang jeg så den,
det var den samme dag.
Men da var klokken et kvarter i to.
I bøgeskovens skjul under løvets grønne tag
den lisså rank som bøgetrær’ne stod!
Først tænkte jeg, hvor er den grim –
men ligesom efterhånden,
så synt’s jeg, den var meget pæn
om end lidt stor i ånden!
Den næste gang jeg så den,
var klokken blevet to,
før jeg fik mod og tog den ud i hånden.
Og siden har jeg set den
i mangen situation,
så nu omsider har jeg set mig mæt.
Jeg ser den aldrig komme og aldrig i funktion.
Jeg ser den bare hænge bleg og træt.
Engang var den den eneste.
Nu er der mange flere.
Og ærligt talt, jeg tåler
ikke synet af den mere!
Engang var den i toppen
af første division.
I dag er den kun røven af den fjerde!