Melodi:  Jeg en gård mig bygge vil
1. Det er bløw’en sølle ti’e,
som wi no er hawnet i.
Folk de klaw’er Ã¥lle stejer,
sej’r at før, da war det bejer,
de får mawsoer, di får stress,
å æ ålti utefræs.
2. Skatten er bløwn ålfor høw
å de æ for dyr å løw.
Prisern stiger hiele ti’en,
Ã¥ det æ snÃ¥r flier or si’en,
pængen ku slå ornli te.
No’et rejtnok skej mæ det.
3. Oljen den er bløw’en dyr,
sÃ¥ wi knap hÃ¥r rÃ¥ Ã¥ fy’r.
SÃ¥ wi fryser i Wor stow’er,
men det hjælper, nær wi how’er
po, at det blyw’er maj ijen,
hwes wi ellers løw’er sÃ¥ læng.
4. Det ka jo da wær wi fo´r
rejti sommer hær i or,
mæ en masse sul om dawen,
så wi ka blyw brown po mawen,
å fo kullen å wor krop,
Ã¥ de frossen bi’er tøj op.
5. Siest or gik det rejti skidt,
for det regnet ål for tit,
o imellem Ã¥l de by’er
da gik sulen bag we skyer.
SÃ¥ da wi kom te august,
war wi brown, men det war rust.
6. Ã…l den mad, vi kywer ind,
den er flydt mæ gifti ting,
wi blyw’er syg Ã¥ gam’el før ti’en,
nuen taw’er energien,
å for maw beswær, imens
anner mister djer potens.
7. Ã… hvis nu’en, for flæsk æ glÃ¥’er
ja, så faller horet å.
Ka’en godt li’e fisk fra haw’et,
blyw’er blind Ã¥ ubegawet.
Dem, dæ spiser pølsebrø,
ka wæ’r sikker po Ã¥ dø.
8. Sjel uskyldi juleknas,
æ skam fyldt mæ gifti stas,
der gi’r gigt i underarmen,
hue’pin, Ã¥ hwol i tarmen.
Pas no enli po jer sjel,
æ de bej’er Ã¥ sult ihjel.