Melodi: Jeg en gård mig bygge vil
1. Det er bløw’en sølle ti’e,
som wi no er hawnet i.
Folk de klaw’er ålle stejer,
sej’r at før, da war det bejer,
de får mawsoer, di får stress,
å æ ålti utefræs.
2. Skatten er bløwn ålfor høw
å de æ for dyr å løw.
Prisern stiger hiele ti’en,
å det æ snår flier or si’en,
pængen ku slå ornli te.
No’et rejtnok skej mæ det.
3. Oljen den er bløw’en dyr,
så wi knap hår rå å fy’r.
Så wi fryser i Wor stow’er,
men det hjælper, nær wi how’er
po, at det blyw’er maj ijen,
hwes wi ellers løw’er så læng.
4. Det ka jo da wær wi fo´r
rejti sommer hær i or,
mæ en masse sul om dawen,
så wi ka blyw brown po mawen,
å fo kullen å wor krop,
å de frossen bi’er tøj op.
5. Siest or gik det rejti skidt,
for det regnet ål for tit,
o imellem ål de by’er
da gik sulen bag we skyer.
Så da wi kom te august,
war wi brown, men det war rust.
6. Ål den mad, vi kywer ind,
den er flydt mæ gifti ting,
wi blyw’er syg å gam’el før ti’en,
nuen taw’er energien,
å for maw beswær, imens
anner mister djer potens.
7. Å hvis nu’en, for flæsk æ glå’er
ja, så faller horet å.
Ka’en godt li’e fisk fra haw’et,
blyw’er blind å ubegawet.
Dem, dæ spiser pølsebrø,
ka wæ’r sikker po å dø.
8. Sjel uskyldi juleknas,
æ skam fyldt mæ gifti stas,
der gi’r gigt i underarmen,
hue’pin, å hwol i tarmen.
Pas no enli po jer sjel,
æ de bej’er å sult ihjel.