Melodi: Katinka Katinka
Der synges så meget til pigernes pris,
der svælges i barme og lænder,
ak – blev der imellem på digterisk vis,
blot sjunget lidt mere om mænner.
Så lad os da prøve at rime på MAND,
og føles det ikke som vin, men som vand,
så husk dog, at alt ej forlange man kan
når at der er tale om mænner.
Der’r mænner med pære, og mænner med vid,
og mænd, som kun synder bekender.
Der’r mænner med penge, som aldrig har tid,
og mænd, der fra ansvaret render.
Der’r mænd i hvis blik man ser morild og krudt,
der’r dem, som i hvert lille skørt bliver skudt
– og så er der ham, der for sent har fortrudt –
ork – vidt rep’toiret jo spænder.
Der’r mænd, der er rå og brutale, som slår,
der mænd, som den slags aldrig nænner.
Der er dem, i hvis elskov man paradis får,
der’r dem, med protege for tænder.
Der’.r dem, der har skuldre – beregnet for gråd –
der’r mænd, som en rus gør så drengeligt kåd.
Der’r mænner, som påstår, at de har forstå’d,
hvorfor at de pigerne blænder.
Der’r mænd, der forsigtigt vil spør’ om forlov,
at kysse de søde små hænder.
Jeg syn’s nu det er så uendeligt sjov,
at sådanne kaldes for mænner.
Der’r mænner med seler – og mænner med hår –
der’r mænner med måne – og mænner lig får –
og så er der dem, som i søvn falder når,
de burde ha’ vist, de er mænner.
Der’r dem der går rundt med den fikse ide,
at mors mad, det var nu det bedste,
og skal man dem tælle, så får man at se,
til dem kan man regne de fleste.
En kan lide kager, og en kan li’ sild,
og så er der dem, der si’r: “Bare bestil
de hatte og kjoler, som du trænger til”,
Der’r trængsel om dem, for det meste.
At – en er for lille, og en er for stor
er noget som alle vist kender.
I alle små piger dog inderst der bor
hormoner, der svinger for mænner.
Men husk – deres klogskab og styrke til trods
så er det dog gudskelov stadig OS,
der ejer den finger, hvorom de kan sno’s,
de søde og kære små mænner.