Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
En venskabsvise vi her vil sjunge
til lette toner i dur og mol,
for venskabsglæden den evigunge
skal synges ofte – i hundredfold,.
Så lad os standse og se hverandre
en lille stund på vor travle vej.
I venskabshaven der vil vi vandre,
der blomstrer roser – forglemmigej!
Vi løber rundt med papir og sager,
og suser fremad i bil – i fly.
Hvor blev den af denne venskabs-ager,
vi skulle dyrke – på ny – på ny.
Så lad os standse osv.
For venskab er som en kuldskær plante,
behøver omsorg for vejr og vind.
Den uden nærhed vil stå og skrante
i ensomhed – og med lukket sind.
Så lad os standse osv.