Melodi: Jens vejmand
Herrene synger med Gommen
Oh, hør nu kære XX
når vi nu har sat bo,
du er min pot og pande,
det kan du lige tro.
Hvis bare du mig føjer
i alle ting, min ven,
så bli’r det som et eventyr, af H.C. Andersen.
Når vækkeuret ringer
du springer af din seng,
og morgenkaffen bringer
du til din egen dreng.
Lidt morgenbrød du henter
hos bageren min ven,
så bli’r det som et eventyr, af H.C. Andersen.
Når kaffen er fordøjet
jeg springer op så fro.
Du klæder mig i tøjet
og pudser mine sko.
Du bringer mig avisen
så hurtigt lille ven,
den læses som et eventyr, af H.C. Andersen.
Når atter jeg er hjemme
og sliddet er forbi,
da har du altid fremme,
den mad jeg bedst kan li’,
dernæst avis og smøger
du rækker til mig hen,
så bli’r det som et eventyr, af H.C. Andersen.
Og når jeg træt mig lægger
på divaneseren,
en vuggesang du kvækker,
imens jeg slumrer hen.
Og triller jeg på gulvet
så læg mig op igen,
så drømmer jeg om eventyr, af H.C. Andersen
Ja, hør min søde pige,
jeg stoler blindt på dig,
at du ser li’ sådanne,
på ægteskabets vej.
Så tror jeg lykken stadig
vil smile til os hen
så smukt som i et eventyr, af H.C. Andersen
Damerne synger med Bruden:
Jeg siger tak for sangen
min egen lille skat,
men hvorfor vende vrangen
og ej ta’ tingen fat?
Thi sådan som du mener,
det går ej her min ven
i hvert fald ej i eventyr, af H.C. Andersen.
Nej, du skal nok belæres
kan jeg forstå på dig,
hvordan den end skal skæres,
så tro du bare mig.
Vi kvinder har skam “tav på”
at ta’ på slig en ven,
så livet bli’r som eventyr, af H.C. Andersen.
Nej, X-dreng, du hver morgen
gi’r mig min havregrød,
dernæst du mig friserer,
og du er nok så sød,
at varme selv din kaffe
og vaske op igen,
så bli’r det som et eventyr, af H.C. Andersen.
Og X-dreng, vores penge,
ja, dem forvalter jeg,
hver måned må du bære
dem alle hjem til mig.
En skilling det er takken
du får af mig, min ven,
så bli’r det som et eventyr, af H.C. Andersen.
At gøre rent i stuen
er alt for strengt for mig.
At tænde for maskinen,
betror jeg kun til dig,
thi pligten til at vaske
den er skam din, min ven
imens jeg læser eventyr, af H.C. Andersen.
Din fremtidsplan jeg hørte,
og nu du hørte min,
men hvis det liv vi førte,
så blev vi rent til grin.
Nej, lad os trofast hjælpe
hinanden lille ven,
da bli’r det som et eventyr, af H.C. Andersen