Melodi: Min Amanda var fra Kerteminde
Fisk er som bekendt en lækker spise,
når man får det rette eksemplar,
man kan lære det af denne vise.
hvis man ej erfaring for det har.
Størrelsen den kan jo diskuteres,
damerne vil gerne ha’ den stor,
og de stråler, når den skal serveres
ved et festligt dækket frokostbord.
Hvis man rigtig glæde vil ha’ af den,
må man sørge for, at den er varm,
den må ikke være blød og slatten,
men skal være fst som pigens arm.
Hovedet bør man ej fra kroppen skille,
det skal nydes med, dog uden skind,
I vil se, hvor ganen det kan kilde,
når den føres dybt i munden ind.
Gryden, hvori fisken man skal putte,
bør forinden skrabes grundig ud,
er der liv i fisken, kan den smutte.
så pas på den ikke smutter ud.
Ganen må, når fisken ret skal nydes,
være fugtig, munden stå på klem,
når en dame fiskeretten bydes,
bør hun nyde den med fryd og klem.
Mænd er også glad for denne spise,
men hvis ej i rigtig har forstand,
på at nyde den, så kan den vise,
gi’ et vink til hver en sulten mand.
Fiskens bukser fjernes må forsigtigt,
og en ting i nøje huske må,
Der er råd, og det er meget vigtigt,
er den rød, så lad den hel’re stå.
Og husk på, når fisken i skal pille,
det er meget vigtigt, at man kan,
benene ud fra hindanden skille,
der det bedste kød man finde kan.
Halen den må gerne kunne vrikke,
så bli’r nydelsen blot dobbelt stor.
prøv på kødet der en gang at slikke,
det vil pirre dine næsebor.
Det er klogt forinde man begynder,
svælge en øl og helst en dram,
lugten ved den allerbedste flynder
den kan sommertider være stram.
Sovsen som til fiskeretten hører,
den bør flyde rigeligt tilpas,
som bekendt når rigeligt man smører,
kan man bedre gi’ moteren gas.
Gaflen hvormod du skal fisken strange,
den bør være af af det bedste stål.
den bør være af de rigtig lange,
hvis den nydes skal i fulde mål.
Gaflen bør man altid efter brugen,
tørre ren for sovsen i en klud,
man skal ikke gøre det i dugen,
for så bli’r værtinden gram i hu.
Nu er appetitten sikkert vækket,
lad os tømme glasset i en skål
og med gode råd vi nu er spækket,
visen har vist nået fuldt sit mål.
Men mon ikke, at man ville lyve,
mer’ end man med ret forsvarer kan,
hvis man påstod, at vi alle sammen,
ej på fiskeretten har forstand.