Melodi: Min Amanda var fra Kerteminde
Først du finde skal et rigtigt lækkert
ung og dejligt smækkert eksemplar
et, som rigtigt appetitten vækker,
og så pakken med dig hjem du ta’r,
fyr så bare dygtigt i komfuret
fisken nemli’ helst skal nydes var,
og så ta’r du roligt fat på dyret
uden al for megen støj og larm.
Øjnene må være store, blanke
helst lidt livlige må I forstå
fiskene er bedst når de er slanke,
ikke alt for buttede og små.
Kroppen den skal være fin og smækker
brystet buttet, men lidt fast især
og i formen være fin og lækker
kødest farve være ren og skær.
Bukserne skla fjernes straks forsigtigt
det er tit den ej har bukser på,
men at bukserne må, er rigtigt
det vil sikkert alle her forstå.
Finnerne skal være fløjelsbløde
mellemstykket både trind og fast,
nydelsen det sikkert vil forsøde
når med fisken du dig gi’r i kast.
Benene man lægger straks til side
krøllerne, dem ta’r man også væk
det er meget praktisk, må du vide
kil så løs på fisken nok så kæk.
Halen helst skal slå et slag og vrikke
men skal også være spændstig, thi
er den blød og slatten, duer det ikke
den skal man jo nemlig holde i.
Mellem benene, I ved, vi fdinder
det af fisken, som vi bedst ka’ li’
det om lækkert lammekød os minder,
det vi først skal stikke gaflen i.
Men er fisken lidt for stor og fyldig
ved du ej, hovr ret du fat ska’ ta’
kan det også være lige gyldigt,
ta’ du fra den anden ende af.