Melodi:  Jeg elsker den gamle den vaklende rønne
Vort Guldbrudepar hylder vi nu herinde,
For alt det i er, og for alt det I var !
Du dygtige trofaste kvinde,
Og guldgommen sin part af hyldesten har.
Det var ikke småting.I ku´overkomme,
Og livet I klogt tog, som det nu Jer bød.
Og NÃ¥r arbejdsdagen omsider var omme.
I hyggede Jer i det hjemlige skød.
Hvad I har oplevet, derom kunne skrives
En strålende bog, lidt om surt og om sødt.
Ved gensyn med minderne helt man oplives,
Det lyser som Dannebrog i hvidt og rødt.
Jo ældre man bliver, så aldren tærer,
Humøret dog kender vist næppe forlis,
Thi ungdom i sindeter kræfter, der nærer,
Og det er i grunden det bedste, som gi´es.
Ved bordet – som midtpunkt – I to præsinderer,
SÃ¥ værdig – et elskeligt guldbrudepar
Vor kærligste tak vi til jer adresserer,
For I begge to, er et pragteksemplar.
Så gid livets otium fredfyldte må blive.
Det bedste, Jer kære, vi ønske vil da.
Som Festsalut vil vi et leve Jer give.
For guldbrudeparret taktfast højt Hurra