Melodi: Jens vejmand
Hvem sidder der ved bordet og
stirrer i sin lup
og tror, at han har lavet et
helt fantastisk kup.
Han sidder med pincetten, han
blader her og hist.
Jeg tror, I har gættet, han
er filatelist.
Og kommer du fra staden en aften
klokken to,
så sidder han og roder endnu,
det vil jeg tro.
Og håbet har han stadig, for
han er optimist,
for chancerne er store, tror
en filatelist.
Når der skal vaskes mærker,
så må der være fred,
så må vi dårlig hoste, ej døre
smækkes med,
for mærkerne de ligger på bord,
reol og kist’,
for gennemtræk gi’r nerver for
en filatelist.
Lidt aftenkaffe hygger jo i vort
lille hjem,
men kommer jeg med bakken,
hvor skal jeg stille den?
for katalog og mærker, er
overalt, til sidst
jeg får et lille hjørne hos min
filatelist.
Lidt ufred kan der blive,
når mor hun gerne vil
en fryseboks sig have,
og far en firblok til.
Hvem, der går af med sejren,
er ikke ganske vist,
for under lup skal alting
hos en filatelist.
Skal ekstraskat betales, så
bli’r han sur, min ven,
har skrevet brevet flotte mærker,
straks er han glad igen.
Så husk, hvis regning sendes, og
der er liden frist,
at finde kønne mærker til en
filatelist.
Om marginale, kamtakning,
kobberstik,
og lidt om varianter og fejl,
der er en prik,
ja meget kan der læres, man får
det aldrig trist,
hvis blot man holder sammen
med en filatelist.