Melodi:  Når man ser det hele sådan lidt fra oven
I dag – En højtidsdag, som længe mindes! –
vi her hos mor og far er mødt til fest.
Og, af taknem´lighed en vise spindes,
thi – blandt forældre er I to dog bedst!
Et kvart århundred´ vandred´ I tilsammen.
I delte ondt og godt, som det nu faldt.
Sammen stod I – Ã¥r for Ã¥r –
li´ fra jeres ungdomsår.
Og jer kærlighed har været fryd og gammen!
NÃ¥r barndomstidens mange glade stunder
er blevet minder – først vi ret forstÃ¥r,
i kærlighed fra mor og far det bunder,
den kærlighed I gav i barndomsÃ¥r! –
Ja, først som store – da vi mødte livet,
forstod vi, hvad I to for os har gjort.
Ingen på den hele jord
elsked´os som far og mor.
Sammen har en fredfyldt barndom I os givet!
Kanske at I har ønsket flere penge?
– I havde drømme! – Hvem har ikke det?
Men , livet går i stadig rolig gænge,
og ej for jer – de store ting er sket!
Det største dog, det fandt I – kærligheden! –
Først til hinanden – sÃ¥ til hjem og børn.
Tryghed, ro og kærlighed,
det er ting, der tæller med,
og som giver evig sammenhold i reden!
SÃ¥, tak da – mor og far! – for alt i livet,
for trofast hjælp og overbærenhed.
Af hjertet tak for alt, hvad I har givet,
men først og fremmest: Tak for kærlighed!
– – – Med hyldest slutter vi vor lille vise!
Mod far og mor vi løfter vore glas:
“Længe leve” – skal I ha´,
og et dundrende H U R R A!
– Ej vi nok kan mor og far i sangen prise!