Melodi: Jeg er havren
Jeg er snapsen, jeg gi’r
bøhmand på,
både af de store og de små.
Værten kalder dem for sinde
fold.
Gud velsigne ham, blot den er
kold.
Udi Ålborg blev jeg til engang,
voksed op til lommelærkkens
sang,
Akvavita er mit jomfrunavn,
elskers trøst og sømænds
største savn.
Mine venner, oh de har mig
kjær,
derfor kan de ikke la’ mig vær,
smyger sig med hvisken til
mig ind,
nu ved højre, nu ved venstre
kind.
Når de lirker ved min brune
prop,
må jeg vugge med dem ned og op,
indtil alle mine bølger går,
og til sidst de deres vilje
får.
Jeg får jeres sidste lange
blik,
før i dukker ned bag bordets
brink,
og når aftenklokken ringer
fred,
ligger i så sødt og ringler
med.
Jeg er snapsen, mine bøhmænd
går,
over hele landet, år for år,
ringler om, hvor sang og
glæde gror,
herligt sammen ved det kolde
bord.