Melodi: Jeg en gård mig bygge vil
Det er bløw’en sølle ti’e, Siest or gik det rejti skidt,
som wi no er hawnet i. for det regnet ål for tit,
Folk di klaw’er ålle stejer, o imellem ål di byger
sej’r at før,da war det bejer, da gik sulen bag we skyer.
di får mawsoer, di får stress Så da wi kom te august,
å æ ålti utefræs. War wi brown, men det war rust.
Skatten er bløwn ålfor høw Ål den mad, vi kywer ind,
å de æ for dyr å løw. den er fyldt mæ gifti ting,
Prisern stiger hiele ti’en wi blyw’er syg å gam’el før ti’en,
å det æ snår flier or si’en, nuen taw’er energien,
pængen ku slå ornli te, å for maw beswær, imens
No’et rejtnok skej mæ det. anner mister djer potens.
Oljen den er bløw’en dyr, Å hvis nu’en, for flæsk æ glå’er
så wi knap hår rå å fy’r. ja, så faller horet å.
Så wi fryser i Wor stow’er, Ka’en godt li’e fisk fra haw’et,
men det hjælper, nær wi how’er blyw’en blind å ubegawet.
po, at det blyw’er maj ijen, Dem, dæ spiser pølsebrø,
hwes wi ellers løw’er så læng. ka wæ’r sikker po å dø.
Det ka jo da wær wi fo’r Sjel uskyldi juleknas,
rejti sommer hær i or, æ skam fyldt mæ gifti stas,
mæ en masse sul om dawen, der gi’r gigt i underarmen,
så wi ka blyw brown po mawen, hue’pin, å hwol i tarmen.
å fo kullen å wor krop, Pas no enli po jer sjel,
å de frossen bi’en tøj op. æ de bej’er å sult ihjel.
De Historiske dunte