Melodi: Lille føl
Kære gæst – hør en gang,
jeg har skrevet denne sang.
Mens I spiser hør’ jeg latter
og må nøj’s med mælk på p…..!
Dog bekvemmest nok jeg tror,
at jeg har det – her hos mor.
Kære gæst – ved du hvad,
du kan sagtens være glad.
Mens jeg ligger i min vugge,
kan du bare tørsten slukke
med en øl og et glas vin,
gid at øllen den var min!
Kære gæst – vær på vagt,
sidste ord er ikke sagt.
I har klædt jer fint til dagen,
taget bad – det’ bare sagen.
Jeg har klaget gang på gang –
syn’s at kjolen er for lang!
Kære gæst – sidste ord
synges nu ved dette bord.
Trods jeg hører til de unge,
øjenlågene er tunge.
Skynd jer lidt, sæt i et skrål
rejs jer op og syng min skål!