Melodi: Jeg en gård mig bygge vil
Kære XX, du denne dag burde fejres med et flag,
for 60 år har du rundet – intet andet har du kunnet,
det må sør`me være tungt, sådan her at fylde rundt.
Venner her i lystig lag, samlet er til fødselsdag,
vi vil gerne alle feste, men den her er af de triste,
for i glæden er der skår: XX han er nu seksti år.
Rygtet her på egnen går, XX han intet mer` formår,
han kan ikke bøje armen, han kan dårligt holde varmen,
ja, du hyldes i vor kreds, tænk du nu er fyldt de 60.
Du er ble`t en gammel knark, du sku`faktisk ha`et spark,
du kan ikke drikke bajer`, – ikke flere end du plejer,
tænk, at det dig overgård, nu hvor du er seksti år.
Du er ikke mer` en mand, snart den sidste tand forsvandt,
kinden rynkes, håret falder, aldrig laver du rabalder,
alle ser vi på dit fjæs, at du nu er fyldt de 60.
Det er sket med alt dit gas, pas du blot dit pilleglas,
du kan ikke føre gaflen, du kan ikke mere raflen,
maden du kun lever for, nu hvor du er seksti år.
Engang var du en krabat, du ku`drikke dig ” plakat”,
nu er du en gammel nisse, for hver bajer skal du tisse,
gigt – forkalkning og lidt stress – XX, han er nu fyldt de 60.
Det er slemt, hvad her der står, det bli`r værre år for år,
du kan dårlig mælken tygge, men vi ønsker dig tillykke,
du kan være godt tilfreds, at du kun er fyldt de 60.
SKÅL