Melodi: I en skov en hytte lå
Kommer hid I piger små
Kavalleren ligeså.
Så vil vi la’ rullen gå.
Ja, vi kan dem alle.
Jyden han er stærk og sej.
Ungersvend sig ikke nej.
Ræk mig en forglemmigej
Ja, vi kan dem alle.
Fremad, frem med raske skridt,
her er Danmark dit og mit,
men kom selv bese det lidt.
Ja, vi kan dem alle.
Morgenrøden skær og fin,
danse, danse dukke min,
ikke rør ved den ‘rosin.
Ja, vi kan dem alle.
Jomfru, luk dit vindu’ op.
Højt fra træets grønne top.
Lille Peter edderkop.
Ja, vi kan dem alle.
Til var lille gerning ud,
bøgen er så køn en brud.
Rudolf med den røde tud.
Ja, vi kan dem alle.
Klokken slår og tiden går,
hyrden græsser sine får.
Grisen faldt og brak sit lår.
Ja, vi kan dem alle
Verden er så stor, så stor,
fåret står endnu og glor.
Lys i lygten, lille mor.
Ja, vi kan dem alle.
Hist hvor vejen slår en bugt,
solen synker nok så smukt,
fuglen har sit øje lukt.
Ja, vi kan dem alle.
Den som ingen bejler har.
Jeg vil hel’re ha’ en Star,
hip hurra for bamsefar.
Ja, vi kan dem alle.
Jeg skal til mit første bal,
Ingeborg på femte sal.
Gorm den gamle sad i hal.
Ja, vi kan dem alle.
Ak, du lieber Augustin.
Her er kvinder, sang og vin,
nej hvor frøkenen er fin.
Ja, vi kan dem alle.
Dybest brønd gi’r klarest vand.
Verdens allerstørste mand,
Lange Lars fra Langeland.
Ja, vi kan dem alle.
I en kælder sort som kul.
Lykken er ej gods og guld
Tordenskjold og Glade jul
Ja, vi kan dem alle.
I den store, tavse nat,
sig hvor dølger sig min skat,
køb dig en tyrolerhat.
Ja, vi kan dem aile.
Gamle Danmark skal bestå.
Pige, scenen den er skrå.
Sejle op og ned ad å.
Ja, vi kan dem alle.
Spurven sidder stum bag kvist,
gøgen han er organist.
Præstens ged bag gærdet hist.
Ja, vi kan dem alle.
Greven er så højt på strå,
har du penge, kan du få
Lille Lise let på tå.
Ja, vi han dem alle
Roselil og hendes mor.
Pandebenet godt det gror,
ingen hast for den der tror.
Ja, vi kan dem alle.
Sara stod bag dør og lo.
På mit tag skal storken bo.
Jeg er træt og går til ro.
Ja, vi han dem alle.
Sådan ku’ vi blive ved,
Danmarks ungdom skulderbred,
Her går solen aldrig ned.
Ja, vi kan dem alle.
Skjønne daw, vi aller glem’,
stakkel, som ej kender dem,
vi går aldrig, aldrig hjem
-før vi kan dem alle!