Melodi: Hulidiædia
(duet) (højtideligt!)
Herre: Højt ærer vi kvinden som blomsten i Nord!.
Dame: Ja, Gud hvor de klæ’r jer de klassiske ord!
Herre: Jow, kvinden er prægtig som viv og mama!
Dame: Derfor I fra hende så tit stikker a’ –
Alle: Hulidiædia – hulidia – ha! ha! Hulidiædia hulidia.
Herre: En fest uden damer er ingenting værd!
Dame: År, glem nu da ikke jer natlige færd!
Herre: Engang hun svøbte som skrøbelig kar.
Dame: Ak ja, sikke Pjokhøns I dengang dog var!
Alle: Hulidiædia o.s.v.
Herre: Hun modelig lærte os flasken at ta’.
Dame: Ja, den har I stadig fornøjelse a’.
Herre: Når vi kom fra skolen en klemme hun ga’.
Dame: Og nu ved I knap nok, hvad I gider ha’
Alle: Hulidiædia o.s.v.
Herre: Og da man som yngling til hende fik friet –
Dame: Da var det en ynk, som I hakkede i’et!
Herre: I hjemmet der blev hun den herligste fe!
Dame: Nu fedter I, den er da tyd’lig at se!
Alle: Hulidiædia o.s.v.
Herre: Der blev hendes vilje en lov ligefrem.
Dame: Hør, det sku’ I genta’, NÅR I KOMMER HJEM!
Herre: Trods aftenen sent blidt imod os hun ta’r. –
Dame: Ja, særlig når fjer I på bøhmanden har!
Alle: Hulidiædia o.s.v.
Herre: Hun “ligeret” her nu med os for så vidt!
Dame: Men indrøm det kun, at det piner jer lidt!
Herre: For kvinden vi går gennem ild, ja og vand!
Dame: Ja, vand med lidt whisky dog helst, lille mand!
Alle: Hulidiædia o.s.v.
Herre: Vor “overmand” er hun sin svaghed tiltrods.
Dame: Hør, nu skal I ej se mer op til os!
Herre: Godt! Nu skal I få det forløsende ord:
Se KVINDEN ER PERLEN I DAG VED VORT BORD!!!
Alle: Hulidiædia o.s.v.