Melodi: Dyrtidsvisen
1. Kære lille Lasse
kan det også passe,
at du nu er voksen og er ved at være mand.
Du er konfirmeret
pæn og velfriseret
og det giver festen her en ekstra tand!
Vi er alle bænket her i Bondes Spisegård
der er mad til alle og lidt vin dertil vi får.
Spids du bare ører
så at du kan høre
lidt om alle disse ting vi fandt om dig
2. Det at gå til præsten
er vist nok for resten
lidt en livlig ting som må få ordet lidt på vej
knuste drivhusruder
mellem kristne guder!!
Hvad er det vi hører om den lille dig.
Hurtig i replikken og i pæren ganske kvik
Mon nu også præsten fik på dig sat rigtig skik?
Tiden er den er gået
og du har bestået
Ruderne har præsten sikkert skiftet ud!
3. Golf det kan du spille
og en fodbold trille.
Næsten alle dage går med golf og fodboldspil.
Far og mor de kører,
de er jo chauffører
udenrigs og indenrigs der køres til.
Du går til makronerne og spiller rigtig godt
vinder mange kampe med et resultat så flot.
Hvis I taber kampen
bli´r du gal i lampen,
og din mule hænger lidt på vejen hjem!
4. Hvad gør du i skolen,
vipper lidt på stolen?
Du ku´ allerede læse før din første dag.
Du er godt begavet
lektierne bli´r lavet
skolegangen er for dig jo ingen sag!
Lillesøster vil du drille lidt på må og få;
men hun driller dig igen, det kan vi godt forstå.
Du vil diskutere
med din far med flere
Længe leve lysten til at ytre sig!
5. Vi kan konstatere
du kan imitere
drenge fra Angora og ham Chris med sin fabrik.
Håret får lidt striber
så det ikke kniber
med at score dig en lille dejlig strik.
Tøjet er det nye, der er kommet frem i år.
Skoene de knirker, de er sikkert fra i går
Du vil nemlig gerne
være helt moderne.
Hugo Boss og Calvin Klein er det der dur!
6. For at tjene penge
må du jobbe længe
vaske op og tørre af i Bondes Spisegaard
Det er hårde tider
men det fremad glider
selv om opvask aldrig nogen ende får!
Nu vil vi så ønske for dig held og lykke til
med at få de chancer til at få det, som du vil.
Du er noget særligt,
må du få det herligt.
Længe leve og et højt HURRA til dig.