Melodi: Jeg plukker fløjlsgræs
Mel.: Jeg plukker fløjlsgræs .
Nu er det forår, og fugle synger,
og vi for Mai, synger osse her.
For hun skal fejres, blir konfirmeret,
til hendes hyldest, vor vise er.
—Vi samled sammen, hvad vi nu husker,—
hvad du bedrev, vi berette vil.
Nu ungdomsdage, for dig begynder,
og Mai, vi ønsker dig lykke til.
Det allerførste, om dig man hørte,
det var da mor sae, Mit vand det gik.
Folk blev konfuse, på slagteriet,
nervøse trækninger her de fik.
—Med Skidt tilpas bil det gik til Tønder—
en yndig pige, til verden kom.
Blev født for tidligt, var meget lille,
men dig vi alle, straks syntes om.
Se elefantbamser, det er sagen,
med tiden mange, af dem du har.
Men nummer et det var jo din Sniffe,
og blev den glemt, ak, der drama var.
—En skuespiller, du har i maven—
du spilled Sandy, i mucical.
Og i grand prixer, du gerne synger,
i Bredebro vandt du jo i hal.
Og du og Thora, var eftertragtet,
en vældig fanskare, fulgte jer.
Ja, flere skarer, af varme drenge,
fortalte Lea, besvimed der.
—En fodboldpige, i dig vi skimter—
du Nørd-og spiller, i Ballum er.
Er vaks i deres gul/sorte farver,
og stolt af dig, vi herhjemme er.
I karakterbogen, far fik UG,
en parabol, han anskaffed har.
Så Mai ser fodbold, er fan af Chelsea,
på premierleauge, altid styr hun har.
—Hun en forfatter, har gemt i maven—
vi husker Genfærd, og mystisk mand.
De ni lig, det var en ægte krimi,
hun elsker skrivningen, og hun kan.
Hun er så glad, for sin storesøster,
og ret så ofte, de hygge ka.
De sover sammen, i samme værlse,
kan osse uenig bli, uha.
—Men far kan osse, vær Træls, du milde—
han spør Hverm er så din kærest nu?
Når han beretter, om drengetiden,
om engelsk fodbold, så lytter du.
Vi må ej glemme, at du er spejder,
så med veninder, i telt du er.
Det for det meste, er det der trækker,
historier grumme, fortælles her.
—Men Anders And, en af dine venner—
Og Andeby, og familien der.
Det er det bedste, du abbonerer,
ej større læser, end dig der er.
En Lille Nuser, du er for Bedste,
for du var lille, som Lea var.
Hos Bedste er der så rart at være,
og gerne her du en Slapper tar.
—Derhjemme har du, en standardsætning—
Luk lige døren, og helst helt i.
Så har du freden, og ro til læsning,
og osse tid til lidt Chatteri.
Men helt og fuldt, Mai, vi på dig stoler,
du nemlig klogskab og hjerne har.
Vær kun dig selv, og vær altid ærlig,
så prægtigt værktøj, du med dig tar.
—Men uanset, hvor din vej dig fører—
hos os i hjertet, du hjemme har.
Og sku du tvivle, på en beslutning,
vi råd og støtte, til dig har klar.
Mai længe leve .
Lea Mor og Far .