Melodi: Hr. Peder kasted
Man vælge skal sin ost med smag og snilde.
Thi den kan smage godt, men lugte ilde.
Er osten dansk, da er det
som oftest bondeost,
men er den rund og blød, en fed og lille lækker ost.
Spises bedst under skæmt og løs sank
i en lo eller i en høstak.
BONDEOST.
Er osten fransk, man glædes ved at se den
og længes efter blot at pille ve’den.
Thi har man fået kig på
en rigtig roquefort,
den er pikant, man mærker, hvor ostepinden står.
Spis på fransk, dygtig med champus til,
roquefort med en lille rus til.
ROQUEFORT.
Hvis schweizerosten rigitg man vil nyde,
da hør et råd, som alle helst må lyde:
Den spises skal på bjerget,
ja, helst på alters top,
og skal man rigtig smage, kryb stadig høj’re op.
Schweizerost hører til de gaver,
som var lækker gnav for alle “naver”.
SCHWEIZERKÄS.
Er det en myseost, du foretrækker,
da klem da kun på, for den kan være lækker.
Men vil du ha’ en ægte
til Norge ta’ min fa’r,
der står den tit på ostepind- sikken ost de har.
Myseost nydes skal med en ski på,
myseost varm man nok kan bli’ på.
MYSEOST.
Får du en gammel dåse, vær forsigtig,
thi den må ikke åbnes sådan rigtig,
men ligesom en krukke,
luk langsomt op- på klem,
for smagen kan nok være god, men lugten, den er slem.
Gammel ost, når man ej er kræsen,
smage kan hold dig blot for næsen.
DÅSEOST.