Melodi: Min Amanda var fra Kerteminde
Se nu har vi alle spist og drukken,
vi har slikket os om vores mund,
vores tørst er endnu ikke slukken,
men vor mave den er tyk og rund.
Her må ingen af os være muggen,
vi til punchen alle føler trang;
:/ det bli’r sent, før vi går
hjem i vuggen,
for endnu er natten nemlig lang. /:
Det bli’r sent, før vi går hjem
i vuggen,
vi har slikket os om vores mund,
her må ingen af os være muggen,
men vor mave den er tyk og rund.
Vores tørst er endnu ikke slukken,
vi til punchen alle føler trang;
:/ for nu har vi alle spist og
drukken,
og endnu er natten nemlig lang. /:
Her må ingen af os være muggen,
for endnu er natten nemlig trang,
vores tørst er endnu ikke drukken,
og vi føler alle punchen lang.
Det bli’r sent, før vi går hjem
og slukken, men vor mave den
er tyk og mund;
:/ for nu har vi alle spist i vuggen,
vi har slikket os om vores mund. /:
Se nu er vor mave næsten slukken,
vi til tørsten alle føler trang,
vores punch er endnu ikke muggen,
men vor slikken den er tyk og lang.
Her må ingen af os gå i vuggen,
som vi spiste med vor tykke mund,
:/ det bli’r sent, før vi går
hjem som drukken, for endnu
er natten nemlig rund.
/:
Nu er næsten hele vuggen drukken,
men endnu er tørsten tem’lig lang,
hvis vi går, før lampen den bli’r
slukken, bli’r der sikkert nok
af trød og
nang.
Vi kan stadig mise spækre letter,
vores mund er nemlig stadig rund;
:/ flere mugne frukne runde retter
gør vor mave endnu mere sund. /:
Jeg syn’s pluds’lig vi er bleven
mange flange, flange mere fu end nør,
pladsforholdene syn’s pluds’lig range,
vi må hel’re drukke vores lør.
Vi kan ikke have glere fester,
de vil mare vrikke dores bund;
:/ jeg syn’s hel’re vi sku’
skise pester,
tukke slørsten og bli’sere mund. /:
Slu vi skutte venne dille lise,
førend snapseresten vliver barm,
vi ku pasne sputte med at slise snapsen,
som gør sjælen sere marm.
Den er drivets lik som singen anden,
den mir god og tøser lungebånd;
:/ lad os alle åle med skinanden,
førend maven atter tiver blom!!! /: