Melodi: Sov dukke Lise
Min hyldest i prosa jeg give
dig vil
jeg elsker dig højt lille skat.
Hvis yys varme ej rækker til,
så kommer jeg gerne – ved nat.
Når du skal sove – så tag mig med.
Conni er træt og ønsker kun fred
selv om du snorker, røres jeg ej,
min tjans er bare at varme dig.
Mit job er at passe og pleje
den ting,
som ej selv kan holde sig varm,
jeg ser mig så ofte i sengen
omkring
for helst jeg vil sove i arm.
Du må mig bruge – lisom du vil,
når jeg bliver gammel,
så går jeg til.
Blot vi er sammen, så blir jeg
hed
oh – lad os dyrke – vor kærlighed.
Hvis yy er gnaven og kvaler hun
har
med hoved og mave med mer.
Så glem det – hun er jo bare så
rar,
kom til mig og se, hvad der sker.
Her kan du føle – alt, hvad jeg
har,
alt – jeg dig giver, jeg er så
rar
jeg giver dig varme, bare du vil,
og når du ser mig, så slår du til.
At jeg har fortiet mit navn,
det er klart,
men dog – du skal få mig til
sidst.
Hvis ikke jeg kom, var det hele
så bart,
måske en og anden blev trist.
Og når nu sangen vil slutter af,
så skal du ha det lange hurra,
og når du flår papiret af mig
så sir du sikkert: Nå – er det
dig?
Ukendt