Melodi:  I skoven skulle være gilde
Min kære søde Guldgom –
det bedste som jeg har,
fordi han er så hensynsfuld
sku så hjælpsom og så rar,
sÃ¥ nuttet og sÃ¥ kælen –
fra issen og til hælen.
Jeg elsker ham fra top til tå ja
, hvert et lille gram,
men jeg vil ikke sige,
hvad det bedste er ved ham
Hans hÃ¥r er blødt og lækkert –
at sætte hånden i.
Hans øjne er som stjerner smÃ¥ –
dem kan jeg ogsÃ¥ li’.
Hans næse nærmest ligner en
kugle med rubiner.
Det siges, at det kommer af
han ta’r en lille dram,
men jeg vil ikke sige,
hvad det bedste er ved ham.
Hans mund har stærke tænder –
et enkelt lille hul,
sÃ¥ det ska’ han ha’ ordnet nu,
naturligvis med guld.
Hans hage fint er formet –
hans kind en smule ormædet.
I dag at være skægget er
jo heller ingen skam,
men jeg ikke sige
hvad det bedste er ved ham.
Han har lidt hÃ¥r pÃ¥ brystet –
det hører sig jo til,
hans arme er så stærke med
et vældigt muskelspil.
Hans mave er lidt pumpet –
og han er hængerumpet.
Men her hos mig der er
han én der rigtigt kan sit kram
og jeg vil ikke sige,
hvad det bedste er ved ham
Hans ben måske lidt skæve
– med overlagte tæ’r,
men trods de mindre fejl han har,
så er han nuttekær.
Han fylder mig med varme –
og ta’r mig i sin’ arme.
Han under elastikken –
hvor den ellers sidder stram,
men jeg vil ikke sige,
hvad det bedste er ved ham.
Jeg elsker jo det hele –
og derfor er jeg glad,
fordi I alle kom i dag –
til al den gode mad.
Lad os i fryd og gammen –
et leve råbe sammen,
her for min gode ægtemand –
og det med brask og bram.
ET LEVE FOR DET ALLERBEDSTE –
JEG KAN LI’ VED HAM!!!
Tillykke fra din kone