Melodi: Poul sine høns
Rejser sig søen med skumhvide
manker,
flyver for blæsten det gnistrende
sølv,
da slår som sømænd vi lid til et
anker,
men – det forstår sig – et anker
med øl!
Alting bør passe som hånd i en
handske:
Whisky for skotter og vin for de
franske!
Sherry’en skænker vi gerne de
spanske, –
de kan dog ikke stikke danskernes
øl.
Skål for hver snedker, som midt
under maset
tar sig en ølhøvl – og høvler med
den!
Skål for den murer, som højt på
stilladset
læsker sig halsen, de n ærlige
svend…
Saven den suser, og mejslerne
klinger,
smeden sin flaske som forhammer
svinger!
Sker det, at digterens vers
mangler vinger, –
da er hans krikke ikke vandet med
øl!
Græsset skal gulne, og kornet må
falde, –
alting fortæres af rust og af møl.
Men ved det skummende krus er vi
alle
glade som lærker og frie som føl.
Solen skal bage og bierne brumle,
Danmark skal dufte af malt og af
humle.
Bare min tønde er tyk som en
tromle, –
så skal jeg ikke drikke andet end
øl.